Henriette Hørlücks Skole logo
HHS Logo

Tilsynserklæring for skoleåret 2022/2023:

Ifølge ”Lov om friskoler og private grundskoler” er alle frie grundskoler underlagt tilsyn. Den enkelte skoles bestyrelse og forældrekreds vælger selv en af to mulige tilsynsordninger: Ordningen med eksternt tilsyn af en certificeret tilsynsførende eller ordningen med selvevaluering. Forælædrene på skolen har valgt en ekstern tilsynsførende Jimmy Burnett Nielsen, som er valgt for tre år.

1. Skolens navn og skolekode

Skolekode: 461042

Skolens navn:

Henriette Hørlücks Skole

1.1 Navn på den eller de tilsynsførende

Jimmy Burnett Nielsen

2. Angivelse af datoer for tilsynsbesøg samt i hvilke klasser og fag, tilsynet har overværet undervisningen, på de enkelte datoer.

Efter lov om friskoler og private grundskoler § 9 d, skal den tilsynsførende overvære undervisningen i et omfang afstemt efter skolens størrelse, svarende til mindst én hel skoledag, overvære undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet.

07-03-2023 9.A Fysik/Kemi Naturfag Jimmy Burnett Nielsen

07-03-2023 8.A & B International English Humanistiske fag Jimmy Burnett Nielsen

07-03-2023 8.B Tysk Humanistiske fag Jimmy Burnett Nielsen

07-03-2023 8.B Engelsk Humanistiske fag Jimmy Burnett Nielsen

07-03-2023 9.B Biologi Naturfag Jimmy Burnett Nielsen

07-03-2023 S7 Design & Technology Naturfag Jimmy Burnett Nielsen

07-03-2023 S10 Matematik Naturfag Jimmy Burnett Nielsen

07-03-2023 9.B Dansk Humanistiske fag Jimmy Burnett Nielsen

07-03-2023 S9 Fransk Humanistiske fag Jimmy Burnett Nielsen

07-03-2023 8.A & B Biologi/Geografi Naturfag Jimmy Burnett Nielsen

07-03-2023 Musikskole Musik Praktiske/musiske fag Jimmy Burnett Nielsen

08-03-2023 7. valgfag Musik Praktiske/musiske fag Jimmy Burnett Nielsen

08-03-2023 2.A Dansk Humanistiske fag Jimmy Burnett Nielsen

08-03-2023 3.B Natur/Teknik Naturfag Jimmy Burnett Nielsen

08-03-2023 P6 Matematik Naturfag Jimmy Burnett Nielsen

08-03-2023 P6 Engelsk Humanistiske fag Jimmy Burnett Nielsen

08-03-2023 6.B Tysk Humanistiske fag Jimmy Burnett Nielsen

08-03-2023 3.B Dansk Humanistiske fag Jimmy Burnett Nielsen

08-03-2023 P5 Matematik Naturfag Jimmy Burnett Nielsen

08-03-2023 6B Tysk Humanistiske fag Jimmy Burnett Nielsen

08-03-2023 6.A Dansk Humanistiske fag Jimmy Burnett Nielsen

08-03-2023 P3 Science Naturfag Jimmy Burnett Nielsen

08-03-2023 5.B Matematik Naturfag Jimmy Burnett Nielsen

08-03-2023 2.B Matematik Naturfag Jimmy Burnett Nielsen

08-03-2023 P6 Billedkunst Praktiske/musiske fag Jimmy Burnett Nielsen

08-03-2023 5.A Engelsk Humanistiske fag Jimmy Burnett Nielsen

2.1 Beskrivelse af tilsynsbesøg

Tilsynet fandt sted over to dage, og tilsynet blev eksponeret for planlagte og ikke-planlagte aktiviteter.

• Ud over den overværede undervisning, var jeg i dialog med elever, elevråd, lærere, pædagoger, ressourcepersoner, ledelse, både ved formaliserede møder og ved de mange muligheder som to hele skoledage giver mulighed for.

• Ved morgensamlinger er der en klar sense-of-community. Der gives god tid til samlingerne, hvor der synges, gerne mere end én sang. Klasserne har på tur til opgave at fremlægge et stykke musik. Dette foregår både på danske og engelsk. Eleverne trænes herved til at fremlægge for andre og lytte når andre fremlægger. Netop morgensamlingerne afviger således fra undervisningens klasserum, for her er der flere hundrede tilhørere.

• Der er særdeles stor interesse fra lærerside til at diskutere fag, faglighed, didaktik og pædagogik.

• Klasserumsledelse doseres hvor relevant, da der er særdeles gode relationer mellem eleverne og lærerne, hvad enten eleverne er fem år eller teenagere.

• Lærerne er i konstant ping-pong med eleverne, i grupper og enkeltvis, og de er helt trygge ved denne interaktion.

• Eleverne kan arbejde selvstændigt alene og i grupper, således at læreren kan fokusere sine kræfter dér, hvor det er påkrævet, enten hos den enkelte eller i gruppen. Dette giver en god fremdrift i undervisningen således, at både eleverne og lærerne når deres mål.

• Skolens fysiske udformning er unik. Der er ikke to lokaler der er ens.

• Der er kunst overalt i lokalerne og andre arealer.

• Både de ansatte og eleverne føler ejerskab til lokalerne.

• Lokalerne er rigt forsynet med hjælpemidler. Faglokaler er store og rummelige, og der er mange af dem, de fleste multi-modale.

• Der er et rigt og varieret tilbud i skolens ekstraskolære aktiviteter. Inspektionen havde i denne sammenhæng mulighed for at overvære den frivillige undervisning i billedkunst og musik, begge på et differentieret niveau efter elevforudsætninger. For begge gælder dog, at der også blev arbejdet på meget højt niveau for de elever der søgte yderligere udfordringer. Odense Musikskole har således forlagt en del af sin undervisning til skolens lokaler, og tilbuddet udnyttes flittigt af eleverne.

• Skolen er unik i sin struktur, kultur og processer.

• Ledelsen er fokuseret, lærerne er fokuserede og det er eleverne også.

• Skolen lever i højeste grad op til hvad der kræves i folkeskolen.

3. Foregår undervisningen udelukkende på dansk i alle fag, sprogfag undtaget?

Nej

Efter lov om friskoler og private grundskoler m.v. § 2, stk. 3 er undervisningssproget i en fri grundskole dansk, dog er undervisningssproget i de tyske mindretalsskoler tysk. § 6 a Skolens lærere skal beherske dansk i skrift og tale, dette gælder dog ikke lærerne ved de tyske mindretalsskoler eller ved skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk.

3.1 Hvis nej: Har skolen fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk af undervisningsministeren, jf. lov om friskoler og private grundskoler m.v. § 2 stk. 3

Engelsk

3.1 Uddybning

Skolen har to afdelinger. En dansk og en international. Den internationale afdeling er engelsksproget og hedder Odense International School. Curriculum følger Cambridge International Examinations. I afviklingen af det internationale curriculum er der stort fokus på, at man er en international skole i Danmark. Undervisning i faget dansk har høj prioritet. Elevernes forudsætninger i dansk danner udgangspunkt for hvilke af de tre niveauer de undervises på.

4. Står undervisningen inden for det humanistiske fagområde mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen? Ja

Efter lov om friskoler og private grundskoler § 9 d, skal den tilsynsførende, overvære undervisningen i et omfang afstemt efter skolens størrelse, svarende til mindst én hel skoledag, overvære undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet.

4.1 Uddybning

Der er en stor sult, hvad omverdensforståelse angår. Det at skolen har både en dansk national og en international afdeling synes at gøde jorden for netop dette. De internationale elever er bevidste om, at de er på en skole i et land der hedder Danmark, og de danske elever bliver dagligt erindret om, hvor divers verden er gennem deres skolegang med elever der har en baggrund fra hele kloden. Engagementet er stort fra både lærere og elever.

5. Står undervisningen inden for det naturfaglige fagområde mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen?

Ja

Efter lov om friskoler og private grundskoler § 9 d, skal den tilsynsførende, overvære undervisningen i et omfang afstemt efter skolens størrelse, svarende til mindst én hel skoledag, overvære undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet.

5.1 Uddybning

Skolen har rigtig gode faciliteter til undervisning i det naturfaglige fagområde. Dette gælder både lokalestørrelser, lokaleantal og materialesamlinger. Hertil kommer, at det virker som om, at det danske systems tilgang til dette fagområde og Cambridge systemets forståelse af samme område befrugter hinanden på gunstig vis. Engagementet er stort fra både lærere og elever.

6. Står undervisningen inden for det praktisk-musiske fagområde mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen?

Ja

Efter lov om friskoler og private grundskoler § 9 d, skal den tilsynsførende, overvære undervisningen i et omfang afstemt efter skolens størrelse, svarende til mindst én hel skoledag, overvære undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet.

6.1 Uddybning

I det praktisk-musiske fagområde er barren sat på et så tilpasset niveau, at elever udfordres ud fra deres individuelle udgangspunkter. Skolen har et stort og vedholdende fokus på det taktile element i det at lære og i uddannelse generelt; hænder og hjerne hænger sammen. Samtidig med den håndværksmæssige side af det praktisk-musiske fagområde, er der på skolen stort fokus på kunstens insisteren på at udvikle menneskets evne til nonverbal kommunikation, som er det praktisk-musiskes ressortområde. Inden for fagene musik og billedkunst er der et højt aktivitetsniveau ved de ekstra-skolære aktiviteter. Efterspørgslen efter instrumentalundervisning er af et omfang, der har gjort, at Odense Musikskole har lagt en del af sin undervisning på skolen. Inden for billedkunst er der ligeledes stor aktivitet, og skolens elever deltager i eksterne arrangementer på særdeles højt niveau. Ikke alene står undervisningen i det praktisk-musiske fagområde mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, det gennemsyrer tillige skolens liv f.eks. ved morgensamlingerne, men måske især ved den helt enestående tilgang til indretning og udsmykning af skolens lokaler, gangarealer og fællesrum. Engagementet er stort fra både lærere og elever.

7. Står elevernes standpunkt i dansk mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen?

Ja

7.1 Uddybning

Dansk sprog, kultur, myter, litteratur og historie har et særdeles stærkt fokus fra de mindste klasser og op til de ældste. Vægtning er naturligvis forskellig mellem den danske og den internationale afdeling, men fokus er der begge steder. Engagementet er stort fra både lærere og elever.

8. Står elevernes standpunkt i matematik mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen?

Ja

8.1 Uddybning

Det gælder både den danske og den internationale afdeling. Engagementet er stort fra både lærere og elever.

9. Står elevernes standpunkt i engelsk mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen?

Ja

9.1 Uddybning

Den engelsksprogede afdeling er på dette punkt uden for kategori, da niveauet er meget højt og på ingen måde lader sig sammenligne med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den danske afdeling har også et højt niveau, og den internationale afdelings tilstedeværelse synes at smitte af på et generelt højt niveau i engelsk.

10. Fører skolen til prøve i historie?

Ja

10.3 Uddybning

Dansk historie gennemsyrer skolen på mange måder f.eks. ved alle de unikke artefakter der præger skolens udsmykning samt aktiviteter ved bl.a. morgensamlinger.

11. Står skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen

Ja

11.1 Uddybning

I den grad, og på flere områder over niveau.

12. Forbereder skolen efter sit formål og i hele sit virke eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre?

Ja

12.1 Uddybning

Dette formål er en del af skolens dna og det udleves hver dag i og uden for klasselokalerne.

 

13. Udvikler og styrker skolen elevernes demokratiske dannelse?

Ja

13.1 Uddybning

Se ovenfor.

14. Udvikler og styrker skolen elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder?

Ja

14.1 Uddybning

Det gennemsyrer skolens etos. Eleverne holder sig ikke tilbage, når de f.eks. møder tilsynsførende. De spørger oprigtigt interesseret til hvad tilsyn betyder og indebærer.

15. Benytter skolen kønsopdelte aktiviteter i undervisningen?

Nej

15.1 Uddybning

Ved interne sportsturneringer vil man kunne se blandede hold konkurrere med hinanden.

16. Arbejder skolen løbende med at sikre kønsligestilling på skolen?

Ja

16.1 Uddybning

Dette fremgår tydeligt ved morgensamlinger, elevrådsarbejde, livet i klasserne, livet uden for klasserne, ja i al menneskelig interaktion.

17. Har skolens elever dannet elevråd eller varetager eleverne på anden demokratisk måde deres fælles interesser vedrørende skolen?

Ja

17.1 Uddybning

Elevrådet mødes ugentligt og har forskellige funktioner. Rådets medlemmer er bevidste om dynamikkerne og dilemmaerne i netop positionen som elevrådsmedlem. Man bringer f.eks. sin klasses input til elevrådet, og rådet afgør efter behandling, om det skal fremmes yderligere til f.eks. ledelsen. Og så skal man f.eks. tilbage til klassen og forklare, hvorfor elevrådet ikke går videre med klassens ønske. Netop dette arbejde er med til at udvikle forståelse for demokratisk dannelse osv., da man som repræsentant står på mål for rådets beslutninger og derved er et at tandhjulene i et repræsentativt demokrati.

19. Har skolen en praksis, der understøtter, at de ansatte efterlever deres skærpede underretningspligt, fx ved at have beskrevne procedurer?

Der afholdes kurser i den skærpede underretningspligt, procedurer er beskrevet, og skolen har en ressourceperson der blandt andet også har fokus på netop dette område.

20. Sikrer skolen, at de ansatte ved, at den skærpede underretningspligt er personlig?

Viden om den personlige underretningspligt vedligeholdes ved jævnlig kursusaktivitet.

21. Donationer: Har skolen i det foregående regnskabsår modtaget en eller flere donationer som tilsammen overstiger 20.000 kr. eksklusive moms fra samme donator?

Nej

22. Tilsynets sammenfatning

Tilsynet fandt sted over to dage, og tilsynet blev eksponeret for planlagte og ikke-planlagte aktiviteter.

• Ud over den overværede undervisning, var jeg i dialog med elever, elevråd, lærere, pædagoger, ressourcepersoner, ledelse, både ved formaliserede møder og ved de mange muligheder som to hele skoledage giver mulighed for.

• Ved morgensamlinger er der en klar sense-of-community. Der gives god tid til samlingerne, hvor der synges, gerne mere end én sang. Klasserne har på tur til opgave at fremlægge et stykke musik. Dette foregår både på danske og engelsk. Eleverne trænes herved til at fremlægge for andre og lytte når andre fremlægger. Netop morgensamlingerne afviger således fra undervisningens klasserum, for her er der flere hundrede tilhørere.

• Der er særdeles stor interesse fra lærerside til at diskutere fag, faglighed, didaktik og pædagogik.

• Klasserumsledelse doseres hvor relevant, da der er særdeles gode relationer mellem eleverne og lærerne, hvad enten eleverne er fem år eller teenagere.

• Lærerne er i konstant ping-pong med eleverne, i grupper og enkeltvis, og de er helt trygge ved denne interaktion.

• Eleverne kan arbejde selvstændigt alene og i grupper, således at læreren kan fokusere sine kræfter dér, hvor det er påkrævet, enten hos den enkelte eller i gruppen. Dette giver en god fremdrift i undervisningen således, at både eleverne og lærerne når deres mål.

• Skolens fysiske udformning er unik. Der er ikke to lokaler der er ens.

• Der er kunst overalt i lokalerne og andre arealer.

• Både de ansatte og eleverne føler ejerskab til lokalerne.

• Lokalerne er rigt forsynet med hjælpemidler. Faglokaler er store og rummelige, og der er mange af dem, de fleste multi-modale.

• Der er et rigt og varieret tilbud i skolens ekstraskolære aktiviteter. Inspektionen havde i denne sammenhæng mulighed for at overvære den frivillige undervisning i billedkunst og musik, begge på et differentieret niveau efter elevforudsætninger. For begge gælder dog, at der også blev arbejdet på meget højt niveau for de elever der søgte yderligere udfordringer. Odense Musikskole har således forlagt en del af sin undervisning til skolens lokaler, og tilbuddet udnyttes flittigt af eleverne.

• Skolen er unik i sin struktur, kultur og processer.

• Ledelsen er fokuseret, lærerne er fokuserede og det er eleverne også.

• Skolen lever i højeste grad op til hvad der kræves i folkeskolen.

Tidligere tilsynserklæringer

Tilsynsberetning HH Skole 2016 17

Tilsynsberetning HH Skole 2017 18

Tilsynsberetning HH Skole 2018 19

Tilsynsberetning HH Skole 2019 20

Tilsynsberetning HH Skole 2020 21

Tilsynsberetning HH Skole 2022 23