Tilsynserklæring for skoleåret 2025/26:

Efter lov om friskoler og private grundskoler § 9 d, skal den tilsynsførende overvære undervisningen i et omfang afstemt efter skolens størrelse, svarende til mindst én hel skoledag, overvære undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet.

1. Skolens navn og skolekode

Skolekode: 461042

Skolens navn:

Henriette Hørlücks Skole

1.1 Navn på den eller de tilsynsførende

Jimmy Burnett Nielsen

2. Angivelse af datoer for tilsynsbesøg samt i hvilke klasser og fag, tilsynet har overværet undervisningen, på de enkelte datoer

Efter lov om friskoler og private grundskoler § 9 d, skal den tilsynsførende overvære undervisningen i et omfang afstemt efter skolens størrelse, svarende til mindst én hel skoledag, overvære undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet.

Dato

Klasse

Fag

Fagområde

Tilsynsførende

11-11-2025

2.B

Musik

Praktiske/musiske fag

Jimmy Burnett Nielsen

11-11-2025

5.B

Dansk

Humanistiske fag

Jimmy Burnett Nielsen

11-11-2025

2.A

Anskuelse

Humanistiske fag

Jimmy Burnett Nielsen

11-11-2025

0.A

Talforståelse

Naturfag

Jimmy Burnett Nielsen

11-11-2025

3.A

Matematik

Naturfag

Jimmy Burnett Nielsen

11-11-2025

4.A

Musik

Praktiske/musiske fag

Jimmy Burnett Nielsen

11-11-2025

P5

English

Humanistiske fag

Jimmy Burnett Nielsen

11-11-2025

S10

Art

Praktiske/musiske fag

Jimmy Burnett Nielsen

12-11-2025

9.A

Fransk

Humanistiske fag

Jimmy Burnett Nielsen

12-11-2025

7.A

Matematik

Naturfag

Jimmy Burnett Nielsen

12-11-2025

10S

English

Humanistiske fag

Jimmy Burnett Nielsen

12-11-2025

S8

English

Humanistiske fag

Jimmy Burnett Nielsen

12-11-2025

6.B

teknologi/desig n

Naturfag

Jimmy Burnett Nielsen

 

       

12-11-2025

S10

Biologi

Naturfag

Jimmy Burnett Nielsen

12-11-2025

S8

History

Humanistiske fag

Jimmy Burnett Nielsen

2.1 Beskrivelse af tilsynsbesøg

Tilsynet fandt sted over to dage, og ud over den undervisning jeg fulgte, var jeg i dialog med elever, elevråd, lærere, ressourcepersoner, ledelse, både ved formaliserede møder og i uformelle sammenhænge.

Man mærker klart skolens ambition om, at man står mål med, hvad der kræves i Folkeskolen, … og mere til. Når skolen på sin hjemmeside skriver ”Den dag vi ligner andre skoler, lukker vi” fornemmer man tydeligt ved to dages intenst ophold på stedet, at de mener det.

Fra de yngste til de ældste klasser spiller dansk kultur og europæiske kulturarv en central rolle i skolens måde at rammesætte sine aktiviteter på. Samtidig med dette krydsbestøver de danske og internationale afdelinger hinanden. Ikke blot ved de naturlige og uformelle møder mellem elever, men også ved skolens formelle aktiviteter, for eksempel ved morgensamlinger. Der er en klar linje, og skolen ved hvad den vil.

Fagligt er der tale om et niveau, der ligger over hvad, man kan forvente. Skolen har en klar retning, samtidig med at den enkelte undervisers personlige stil spiller med på frugtbar vis, således at eleverne, fra de yngste til de ældste, møder et bred pallette af voksne, de personligt og fagligt kan spille bold opad.

3. Foregår undervisningen udelukkende på dansk i alle fag, sprogfag undtaget?

Nej

Efter lov om friskoler og private grundskoler m.v. § 2, stk. 3 er undervisningssproget i en fri grundskole dansk, dog er undervisningssproget i de tyske mindretalsskoler tysk. § 6 a Skolens lærere skal beherske dansk i skrift og tale, dette gælder dog ikke lærerne ved de tyske mindretalsskoler eller ved skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk.

3.1 Hvis nej: Har skolen fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk af undervisningsministeren, jf. lov om friskoler og private grundskoler m.v. § 2 stk. 3

Engelsk

3.1 Uddybning

Skolen har en dansk og en international afdeling. Den internationale afdeling er engelsksproget og hedder Odense International School. Curriculum følger Cambridge International Examinations. I afviklingen af det internationale curriculum er der stort fokus på, at man er en international skole i Danmark. Undervisning i faget dansk har høj prioritet. Elevernes forudsætninger i dansk danner udgangspunkt for, hvilket niveau, de undervises på.

4. Står undervisningen inden for det humanistiske fagområde mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen?

Ja

Efter lov om friskoler og private grundskoler § 9 d, skal den tilsynsførende, overvære undervisningen i et omfang afstemt efter skolens størrelse, svarende til mindst én hel skoledag, overvære undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet.

4.1 Uddybning

I de yngste klasser opnår eleverne et solidt fundament i vores kulturs basale religioner, myter og legender:

bibelske, græske, nordiske osv. De yngste sidder og tegner, mens der f.eks. bliver fortalt om Perseus og Medusa. Eleverne er totalt fokuserede og er fordybet i både deres tegninger og fortællingen, de evner begge dele på en gang. De har et stort repertoire, så de pendler ubesværet og korrekt mellem græsk og nordisk mytologi. Der bliver lagt et solidt fundament for dannelsen. De ældre klassers historiefag, kultur- og sprogfag, samt elevernes aktive deltagelse i afviklingen af morgensang, og ikke mindst selve skolens helt enestående tilgang til at udsmykke/indrette det, vi kalder skole, demonstrerer tydeligt, at forvaltningen af det humanistiske fagområde ikke er begrænset alene til undervisningen i klasselokalet. Endelig er det helt tydeligt, at eleverne er interesserede i deres fortid, og gode elev-lærer relationer ses tydeligt, når lærer og elever sammen udforsker betydningen af ”romerske veje” i oldtiden og deres betydning for de forskellige retninger, vores civilisation har bevæget sig i.

 

5. Står undervisningen inden for det naturfaglige fagområde mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen?

Ja

Efter lov om friskoler og private grundskoler § 9 d, skal den tilsynsførende, overvære undervisningen i et omfang afstemt efter skolens størrelse, svarende til mindst én hel skoledag, overvære undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet.

5.1 Uddybning

Eleverne er on-task, og de ved, hvad der forventes af dem. De arbejder selvstændigt alene, og de skifter ubesværet til pair-work eller gruppearbejde. Hos de yngste elever er lokalerne fyldt med visuelle stimuli, der udfordrer sanserne.

I laboratorierne er eleverne som fisk i vandet. De skal følge helt specifikke procedurer, der skal følges for at leve op til et ”videnskabeligt forsøg”, samtidig med at der er en stram tidsfaktor, der skal adresseres. Et forsøg, der er sat i værk, skal afsluttes, og kan ikke vente med at blive afsluttet til næste lektion. Her viser eleverne, at de forstår de forskellige fags metoder.

6. Står undervisningen inden for det praktisk-musiske fagområde mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen?

Ja

Efter lov om friskoler og private grundskoler § 9 d, skal den tilsynsførende, overvære undervisningen i et omfang afstemt efter skolens størrelse, svarende til mindst én hel skoledag, overvære undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet.

6.1 Uddybning

De praktisk musiske faggrupper er rige på konkrete fysiske og klingende produkter, hvor eleverne kan arbejde på hvert deres niveau.

I faget musik udvikler indstuderingen af et vokalt-instrumentalt værk sig fra sin spæde start til at vokalerne sidder og instrumenter føjes trinvis til ensemblet. Den voksende selvtillid, som værket skrider frem, og den positive følelse, når teknikken understøtter elevernes præstation, fornemmer man tydeligt. For eleverne var det klart en meningsfuld afvikling af en lektion.

Ved skolens morgensamlinger høres og ses skolens insisteren på den praktisk-musiske faggruppe, når hundredvis af unge struber istemmer dagens sange.

I faget Art på skolens internationale linje, arbejder eleverne på et for dansk udskolingssammenhæng meget højt niveau. Det gælder både det rent håndværksmæssige og måske især det rent refleksionsmæssige. Hvad refleksion angår, skal eleverne producere en portefølje, der er meget tung på historiske og stilistiske overvejelser. Eleverne trives med at forsvinde ned i et inspirerende fagligt kaninhul, hvor de skal sætte sig langsigtede mål gennem vedholdenhed og helt personlige valg. Dette giver den enkelte elev store muligheder for at udvikle sig personligt og nå flotte faglige resultater. Når eleverne får mulighed for at forfølge det, de er gode til og det, de kan lide at lave, opstår det som forskningen kalder ”at være i flow”, og det stod hel klart i 10S Art klassen.

Skolens indretning generelt bærer vidnesbyrd til indsatsen på det praktisk-musiske område. Man finder næppe en skole, der er mere fantasifuldt indrettet. Ikke to lokaler er ens, og at forsøge at beskrive denne del af skolen i prosa er for pladskrævende til dette format. 

7. Står elevernes standpunkt i dansk mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen?

Ja

7.1 Uddybning

Dansk sprog, kultur, myter, litteratur og historie fra de yngste elever i f.eks. faget ”anskuelse” og op til de ældste elevers historie og danskundervisning, viser klart, hvordan skolen ser dette som en af sine hovedopgaver. Skolens morgensang med sine mangeartede indslag bidrager ligeledes til elevernes standpunkt i dansk. Hertil kommer – som nævnt tidligere - skolens kunstnerisk udsmykning, der på helt enestående vis understøtter processen med at sætte kultur, i alle betydninger af ordet, centralt for elevernes omverdensforståelse. Netop dette er med til at sætte barren højt for standpunktet i dansk. Der er naturligvis forskel på de danske og internationale elever, hvad dette angår, men engagementet hos både elever og lærere i begge afdelinger giver gode resultater.

8. Står elevernes standpunkt i matematik mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen?

Ja

8.1 Uddybning

Det gælder både i den danske og den internationale afdeling.

9. Står elevernes standpunkt i engelsk mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen?

Ja

9.1 Uddybning

Som nævnt ovenfor har skolen en dansk og en engelsksproget international afdeling, hvorfor der er indlysende store forskelle på elevernes kompetencer inden for netop dette sprog/fag. Fra near-native til flydende engelsk på den Internationale afdeling til et flot niveau på den danske afdeling. At der findes en positiv krydsbestøvning sted mellem de to afdelinger, fornemmer man klart.

10. Fører skolen til prøve i historie?

Ja

10.3 Uddybning

-

11. Står skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen

Ja

11.1 Uddybning

Man mærker klart skolens ambition om at man står mål med hvad der kræves i Folkeskolen, … og mere til.

12. Forbereder skolen efter sit formål og i hele sit virke eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre?

Ja

12.1 Uddybning

På alle måder. Samtale med elevråd, samtaler med enkelte elever, og måske især afvikling af morgensamlinger viser, at skolen virkelig lægger sig i selen, hvad dette angår.

13. Udvikler og styrker skolen elevernes demokratiske dannelse?

Ja

13.1 Uddybning

Se venligst ovenfor.

14. Udvikler og styrker skolen elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder?

Ja

14.1 Uddybning

Som ovenfor… Undervisningen, morgensamlinger, livet på gangene og udenfor bekræfter dette.

15. Benytter skolen kønsopdelte aktiviteter i undervisningen?

Nej

15.1 Uddybning

-

16. Arbejder skolen løbende med at sikre kønsligestilling på skolen?

Ja

16.1 Uddybning

---

17. Har skolens elever dannet elevråd eller varetager eleverne på anden demokratisk måde deres fælles interesser vedrørende skolen?

Ja

17.1 Uddybning

Jeg deltog i et af elevrådenes møder. Eleverne følte virkelig ejerskab til de forskellige projekter.

19. Har skolen en praksis, der understøtter, at de ansatte efterlever deres skærpede underretningspligt, fx ved at have beskrevne procedurer?

Den skærpede underretningspligt er beskrevet og procedurer understøtter processen.

20. Sikrer skolen, at de ansatte ved, at den skærpede underretningspligt er personlig?

Ja

21. Donationer: Har skolen i det foregående regnskabsår modtaget en eller flere donationer som tilsammen overstiger 20.000 kr. eksklusive moms fra samme donator?

Nej

22. Tilsynets sammenfatning

Tilsynet fandt sted over to dage, og ud over den undervisning jeg fulgte, var jeg i dialog med elever, elevråd, lærere, ressourcepersoner, ledelse, både ved formaliserede møder og i uformelle sammenhænge.

Man mærker klart skolens ambition om, at man står mål med, hvad der kræves i Folkeskolen, … og mere til. Når skolen på sin hjemmeside skriver ”Den dag vi ligner andre skoler, lukker vi” fornemmer man tydeligt ved to dages intenst ophold på stedet, at de mener det.

Fra de yngste til de ældste klasser spiller dansk kultur og europæiske kulturarv en central rolle i skolens måde at rammesætte sine aktiviteter på. Samtidig med dette krydsbestøver de danske og internationale afdelinger hinanden. Ikke blot ved de naturlige og uformelle møder mellem elever, men også ved skolens formelle aktiviteter, for eksempel ved morgensamlinger. Der er en klar linje, og skolen ved hvad den vil.

Fagligt er der tale om et niveau, der ligger over hvad, man kan forvente. Skolen har en klar retning, samtidig med at den enkelte undervisers personlige stil spiller med på frugtbar vis, således at eleverne, fra de yngste til de ældste, møder et bred pallette af voksne, de personligt og fagligt kan spille bold opad.

Tidligere tilsynserklæringer

Tilsynsberetning HH Skole 2016 17

Tilsynsberetning HH Skole 2017 18

Tilsynsberetning HH Skole 2018 19

Tilsynsberetning HH Skole 2019 20

Tilsynsberetning HH Skole 2020 21

Tilsynsberetning HH Skole 2022 23

Tilsynsberetning HH Skole 2023 24