Slotsvænget 1-3 & 4

5000 Odense C

Fagmål og evaluering på Henriette Hørlücks Skole

 
Henriette Hørlücks skole opfylder eller overstiger de krav, Undervisningsministeriets læseplan ”Fælles mål” stiller (se: www.faellesmaal.uvm.dk ). Da vi har fokus på det boglige arbejde, er læseplanerne for størstedelen af fagene dog udvidet med en beskrivelse, der præciserer vores ønsker og mål. Denne præcisering gælder ikke kun sprogfagene engelsk, tysk og fransk, hvor vi begynder tidligere end andre skoler, men også alle øvrige fag. 
 
Evaluering af mål 
Skolen evaluerer jævnligt, om kravene opfylder. Det gør vi på følgende måder:
Løbende evaluering som en integreret del af undervisningen (evaluering af elevens udbytte)
Jævnlige tests og mindre prøver i boglige fag
Terminsprøver (forår i 8. klasse, efterår og vinter i 9. og 10. klasse i fagene dansk, engelsk, tysk, fransk, matematik, fysik/kemi, biologi, geografi, religion, historie)
Tværfaglig projektopgave af en uges varighed for 8., 9., og 10. klasse. Med individuel fremlæggelse og karakter.
Karakterbøger (fra og med 8. klasse tre gange årligt (efterår, vinter, sommer)
Løbende kontakt mellem hjem og skole, når der opstår behov
Forældremøder
Tilsynsførendes besøg på skolen  
 
Planerne herunder beskriver, hvor vi adskiller os i forhold til Undervisningsministeriets læseplaner. Hvor et fag ikke er nævnt, følger vi Undervisningsministeriets læseplaner.
 
Fagmål for dansk 
Dansk 0. – 2. klasse
 
 
Mål
Indhold
Metoder
Det talte sprog (lytte og tale)
- anvende talesproget i samtale, samarbejde, fremførelse og være aktiv lyttende.
- anvende sproget til at udtrykke tanker og følelser. Desuden at lære at kunne udtrykke sig i forskellige genrer f.eks. referat, fortælling, oplæsning og drama.
- lege og eksperimentere med ord, sprog og tekster.
- samtale om fælles oplevelser i hverdagen
- udtrykke egne tanker og følelser
- dramatisere fortællinger og oplevelser
- lytte til andre elever og til lærerens oplæsning og fortælling
- udgangspunkt tages i elevernes egne sproglige forudsætninger.
- fokus på retoriske virkemidler.
- indvie eleverne i sprogets muligheder via forskellige fora og ved hjælp af forskellige teksttyper.
- oplæsning til udvikling af elevens lytteforståelse.
Det skrevne sprog (læse og skrive)
- selvstændigt at læse lette ukendte og alderssvarende tekster
– fag- såvel som skønlitteratur.
- kunne gengive egen forståelse af indhold i tekst eller dramatisk form.
- skrive i enkle fiktive genrer – samt gennem skrift at udtrykke egne oplevelser eller skrive ud fra fantasi, billeder og tekster.
- lytte til andres tekster og læse egne tekster op i grupper
- lære bogstavernes navn, form og lyd
- beherske grundlæggende læsestrategier
- læse alene og sammen med en makker
- læse i bøger og på computer
- læse enkle tekster højt for hinanden og for læreren
- undersøge samspillet mellem billede og tekst - skrive små og store trykbogstaver
- skrive tekster ud fra fantasi og erfaring
- stave almindelige og lydrette ord i egne tekster.
- skrive med rette greb og skrivestilling - skrive på computer
- arbejde med bogstavernes form, navn og lyde. Først med fokus på lydrette ord og herefter vanskelige ord ved inddragelse af sanserne
- læsning af korte og vedkommende tekster
- fokus på sikkerhed og i læsning og forståelse. Træning af elevernes forforståelse af en tekst
- fokus på forskellige læsestrategier
- højtlæsning f.eks. i grupper
- hyppige skriftlige produktioner
- opnå sikkerhed i håndskrift - inddragelse af IT.
Sprog, litteratur og kommunikation
- anvende sproget til formidling – samt udtrykke sig via billeder, lyd, tekst og drama.
- kende til enkle sproglige virkemidler
- forstå forskellen mellem det talte og skrevne sprog – samt mellem fiktion og ikke fiktion.
- samtale om tekster – om hovedindhold, tid, sted og handling.
- ældre og nyere børnelitteratur
- elevernes og lærerens egne tekster
- ordforråd og begrebsdannelse
- elementær sprogiagttagelse
- sprogets æstetiske muligheder
- sagtekster
- skærmtekster
- drama og teater
- forståelse af teksters sprog og indhold med udgangspunkt i børnenes eget såvel som børnelitteraturens sprog
- gennem lege, rollespil, samtaler etc. at udvikle sproglig opmærksomhed
- møde det fiktive univers gennem ældre og nyere børnelitteratur – samt gennem film og billeder.
 
 
Dansk 3. – 4. klasse
 
 
Mål
Indhold
Metoder
Det talte sprog (lytte og tale)
- anvende talesproget i samtale, samarbejde, diskussion og fremlæggelse
- give mundtligt udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden
- anvende stemme og krop som udtryks-middel
- lytte aktivt og stille spørgsmål
- anvende visuelle hjælpemidler
- samtale og fortælle i indøvede og improviserede situationer
- forberede mundtlige fremstillinger - være bevidst om retoriske virkemidler
- udtrykke sig kreativt i ord, tekst og drama
- lytte konstruktivt til andres oplæsning, indlæg og fortælling
- lytte til norsk og svensk sprog
- fokus på elevernes aktive deltagelse ved menings- og vidensdeling
- arbejde med lytteaktiviteter og efterligning til at udvikle bevidsthed om egen tale og udtale
- skelne mellem genrer
- anvendelse af rollespil og drama
- indøve ordstyrerfunktioner
Det skrevne sprog (læse og skrive)
- skrive i fiktive og ikke-fiktive genrer
- skrive sammenhængende ud fra egne erfaringer
- skrive refererende, beskrivende og berettende
- skrive kronologisk ud fra indsamlet stof - anvende basal grammatisk tegnsætning - give respons på egne og andres tekster - læse forskellige skøn- og faglitterære tekster sikkert med god forståelse - læse op og gengive andres og egne tekster i dramatisk form.
- skrive egne og fælles tekster
- skrive eksperimenterende
- anvende punktum, afsnit og replikgengivelse
- stave med stigende korrekthed
- skrive sammenbunden grundskrift
- skrive på computer
- læse selvstændigt og sammen med makker
- læse i bøger, på computer og fjernsyn
- benytte forskellige læsestrategier
- læse med henblik på fremlæggelse
- læse lette svenske og norske tekster
- skrive egne og fælles tekster
- skrive eksperimenterende
- anvende punktum, afsnit og replikgengivelse
- stave med stigende korrekthed
- skrive sammenbunden grundskrift
- skrive på computer
- læse selvstændigt og sammen med makker
- læse i bøger, på computer og fjernsyn
- benytte forskellige læsestrategier
- læse med henblik på fremlæggelse
- læse lette svenske og norske tekster
Sprog, litteratur og kommunikation
- udtrykke kendskab til samspil mellem sprog, genre, indhold og situation
- forholde sig til sprog og sprogbrug i andres og egne tekster
- kende til sætningsopbygning og ordklasser.
- kende til forskellen mellem det talte og skrevne sprog.
- samtale om tekster og andre medier
- kende til forskellige genrer
- udtrykke sig i billeder, lyd og teksttyper
- søge information på forskellige måder
- iagttage og forholde sig til eget og andres sprog i tekst, tale og andre udtryksformer
- producere tekster og andre udtryksformer
- undersøge genre, handlingsforløb, person- og miljøskildringer i forskellige udtryksformer - forholde sig til kommunikation – såsom afsender og modtager - arbejde med egne lyd- og billedproduktioner
- forholde sig til litteratur gennem tiderne
- stimulere elevernes lydhørhed og nysgerrighed over for nuancer i sproget
- eksperimentere med sprogets muligheder
- arbejde med litterære tekster i grupper
- arbejde med litterære grundbegreber
- arbejde med informationssøgning 
 
 
 
Dansk 5. – 6. klasse
 
 
Mål
Indhold
Metoder
Det talte sprog (lytte og tale)
Bruge talesproget i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse, samt til konfliktløsning. Lytte aktivt med opfølgende spørgsmål
Udtrykke sig i mundtlige genrer som referat, kommentar, argumentation, debat, information, fortælling, oplæsning og drama. Styrer og konkluderer i en mindre gruppe
Bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre. Bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, bl.a. stikord og plancher
Det skrevne sprog (læse og skrive)
Læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning
 
Skrive sammenhængende om oplevelser, erfaring, fantasi, viden og følelser i en kronologisk form Skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende og argumenterende
 
Indsamle stof og disponere et indhold samt skrive fra ide til færdig tekst
Fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, referat og resume.
Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form
Kendskab til lette norske og svenske tekster
Bruge substantiver, verber, adjektiver og pronominer i korrekt bøjningsform i egne tekster, bruge ordbogens opslagsdel samt stavekontrol og autokorrektur på computer, bruge nyt afsnit, sætte punktum, spørgsmålstegn og komma samt markere replikker i egne tekster.
Bruge forskellige læsemåder (oversigtslæsning, punktlæsning og nærlæsning)
 
Skrive håndskrift såvel som computerskrift, bruge skrivning bevidst som hjælpemiddel i andre sammenhænge som logbog, hurtigskrivning og notater
Sprog, litteratur og kommunikation
Udtrykke viden om samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation. Vise indsigt i sprog, sprogbrug og sprog- rigtighed i egne og andres tekster Viden om sprogets poetiske funktion Kkritisk informationssøgning
Kende betydningen af sproglige virkemidler. Kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget. Finde udtryk for værdier både i andres udsagn, i tekster og andre udtryksformer fra forskellige tider. Der veksles mellem arbejde med enkelttekster, forfattere, temaer, motiver, genrer og perioder.
Gøre rede for genre, hovedindhold, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform og temaer i tekster og andre udtryksformer i samspil med andre. Der eksperimenteres fortsat med sproget i forskellige sammenhænge, både i korte og enkle fremførelser, fx dagens reklame, digt, vers, vits eller ord, og i længere forløb
 
 
 
 
Dansk 7. – 10. klasse
 
 
Mål
Indhold
Metoder
Det talte sprog (lytte og tale)
- anvende sproget varieret i samtale og debat
- fremlægge og formidle stof med inddragelse af pc, film og lyd
- arbejde med norsk og svensk med fokus på sproglige ligheder og forskelle
- vælge det mundtlige udtryk der passer i situationen
- samtale og debattere forskellige litterære og samfundsfaglige emner
- udforske og benytte sproget gennem fx drama
- præsentere en længere mundtlig fremstilling
- argumentere og dokumentere
- lytte aktivt, tage notater og referere
- samtale og debattere forskellige litterære og samfundsfaglige emner
- udforske og benytte sproget gennem fx drama
- præsentere en længere mundtlig fremstilling
- argumentere og dokumentere
- lytte aktivt, tage notater og referere
Det skrevne sprog (læse og skrive)
- styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst
- udtrykke erfaringer, viden, tanker, følelser og fantasi
- anvende og forholde sig til korrekt syntaks, retstavning og tegnsætning
- anvende layout, der passer til genren, herunder billeder, der højner tekstens kommunikationsværdi
- styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst
- udtrykke erfaringer, viden, tanker, følelser og fantasi
- anvende og forholde sig til korrekt syntaks, retstavning og tegnsætning
- anvende layout, der passer til genren, herunder billeder, der højner tekstens kommunikationsværdi
- større danskfaglige arbejder, der indeholder såvel refererende, analyserende og fortolkende elementer
- øvelser i retstavning, tegnsætning og syntaks
- evaluering i form af karakterer i retstavning og skriftlig fremstilling
Sprog, litteratur og kommunikation
- opnå indsigt i dansk litteratur gennem tiderne
- forstå litteraturen som spejl af sin tid
- se litteratur som nøgle til forståelse af tilværelsen
- opnå indsigt i og forståelse for andre udtryksformer, såsom billeder, lyd, film og teater
- forstå sagprosaens udtryksformer og funktioner
- arbejde varieret i hele fagets bredde
- gøres bekendt med forskellige genrer af både ældre og nyere oprindelse
- opleve, analysere, fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer
- søge information i forskellige medier og vælge den mest hensigtsmæssige kilde
- stifte bekendtskab med korte norske og svenske tekster
- løbende evaluering integreret i undervisningen
- indarbejdelse af arbejdsformer og -rutiner, der fremmer det sproglige og kommunikative aspekt
- brug af lokale kulturelle tilbud, herunder teater, film, musik, udstillinger og lignende.
- afprøve sin oplevelse og analytiske bearbejdelse af teksten i større eller mindre fora
 
 
Fagmål for matematik
 
Matematik 0. - 3. klasse 
 
Formål
Indhold
Metode
Eleverne skal kunne beskrive dagligdags begreber ved hjælp af tal og matematiske termer. De skal kunne forstå den sammenhæng der er imellem at tælle og regne med tal. Desuden skal de kunne beskrive almene figurer med geometri, samt se strukturer i f.eks. mønstre og talrækker
Tælleremser, 10-talssystemet, addition, subtraktion, multiplikation og simpel division. Indledende arbejde med decimaltal og brøker Geometriske figurer – symmetri, størrelsesforhold, former og beliggenhed. Måle og veje.
Eleverne skriver, tegner og arbejder med forskellige aktiviteter i en grundbog og et personligt hæfte. Computer og lommeregner benyttes hvor det er gavnligt. Vægte og andre redskaber inddrages i undervisningen, således at forbindelsen til hverdagen styrkes. Eleverne bliver løbende evalueret.
 
 
Matematik 4. - 7. klasse 
 
Formål
Indhold
Metode
Eleverne skal opnå en god rutine (mundtlig og skriftlig) med de fire regningsarter, samt anvende disse i dagligdags sammenhænge. Man skal kunne anvende mere komplekse tal såsom brøker, decimaltal og negative tal. Geometrien bruges til at forstå matematikkens vigtighed i hverdagen.
Opsamle datamængder og bearbejde disse i regneark og koordinatsystemer. Endvidere arbejdes der med ligninger, uligheder og målestoksforhold. Brøkregning, procent, division, sandsynlighedsregning geometriske figurer, arbejde med rationale tal. Tegne og beregne.
Den grundlæggende rutine i regning skal skabes igennem opgaveløsning på individuelt plan og i samarbejde med andre. Eleverne skal kende til eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer. Arbejde med computer og lommeregner bliver en mere naturlig del af matematikken. Løbende evaluering igennem tests og afleveringsopgaver.
 
 
Matematik 8. - 10. klasse 
 
Formål
Indhold
Metode
Matematikundervisningen skal på dette trin skabe problemformuleringer, hvortil der ikke kan gives ét svar og derigennem styrke elevernes nysgerrighed for fagets arbejdsmetoder og regler. Qua dette vil matematikken være et redskab, der naturligt kan anvendes i alle faggrupper. Eleverne skal kunne gennemskue matematiske hverdagsproblemer. Lønsedler, forbrugerhandel både i fysiske forretninger og internethandel er oplagte emner. Anvendelse af konkrete materialer i undervisningen er vigtigt, så eleverne indser, at der findes en mængde matematik i at bygge og konstruere. Lommeregneren og computeren er en del af den matematiske udrustning. Talforståelsen og regnefærdighederne skal være så gode, at man stadig kan regne i ”hånden”. Eleverne skal opnå færdigheder, så de har mulighed for at forholde sig til de fremkomne resultater. Matematik skal både skabe bro til andre naturfaglige områder og til hverdagen, så praktisk/teoretisk problemer kan løses på en hensigtsmæssig måde.
Matematikundervisningen skal på dette trin skabe problemformuleringer, hvortil der ikke kan gives ét svar og derigennem styrke elevernes nysgerrighed for fagets arbejdsmetoder og regler. Qua dette vil matematikken være et redskab, der naturligt kan anvendes i alle faggrupper. Eleverne skal kunne gennemskue matematiske hverdagsproblemer. Lønsedler, forbrugerhandel både i fysiske forretninger og internethandel er oplagte emner. Anvendelse af konkrete materialer i undervisningen er vigtigt, så eleverne indser, at der findes en mængde matematik i at bygge og konstruere. Lommeregneren og computeren er en del af den matematiske udrustning. Talforståelsen og regnefærdighederne skal være så gode, at man stadig kan regne i ”hånden”. Eleverne skal opnå færdigheder, så de har mulighed for at forholde sig til de fremkomne resultater. Matematik skal både skabe bro til andre naturfaglige områder og til hverdagen, så praktisk/teoretisk problemer kan løses på en hensigtsmæssig måde.
Den samlede indlæringsproces omfatter: Aktiviteter før gennemgang: kan være brainstorming, samtale om billed- og talmateriale fra virkeligheden, samt egne forudgående undersøgelser omkring emnet! Selve gennemgangen: teoretiske forklaringer og eksempler, skriftlige og mundtlige øvelser. Selvstændige opgaver: Det fremmer elevernes forståelse, når de fremlægger egne undersøgelser, fortolkninger og forklaringer af det faglige indhold - gerne med konkrete eksempler hentet fra den ”virkelige verden”. Fremlæggelse på ”elevsprog” kan forbedre formidlingen af stoffet, men kommunikationssproget skal indeholde korrekte matematiske vendinger og betegnelser. Til den selvstændige del er internettet en vigtig kilde til talmateriale – bankoplysninger, statistisk materiale fra kommunen, rejsetilbud, osv. Afrunding/evaluering: eksempelvis logbog, tests, afleveringsopgaver. Der vil være årsprøve i 8.kl og terminsprøver i 9. og 10.klasse.
 
 
Fagmål for natur/teknik
 
Natur/teknik 1. - 3. klasse 
 
Formål
Indhold
Metode
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier beskrive hverdagsfænomener, herunder elektricitet og magnetisme Beskrive planter og dyr samt deres levesteder fortælle om menneskets sanser Beskrive enkle, vigtige regler for sund levevis Give eksempler på, hvordan naturkatastrofer indvirker på planter, dyr og menneskers levevilkår. Give eksempler på, hvordan medier formidler viden om naturen Kende alment geografisk navnestof fra regioner og stater i vores egen del af verden Give eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse lokalt Give eksempler på samfundets anvendelse og udnyttelse af teknik Stille spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser Gennemføre og beskrive enkle undersøgelser og eksperimenter Vælge mellem og arbejde med forskellige undersøgelsesmetoder Bygge modeller og enkle apparater Anvende udstyr, bl.a. kort og globus Kategorisere resultater af undersøgelser Benytte navnestof, fagudtryk og enkelt fagsprog Formidle egne undersøgelser og eksperimenter, bl.a. gennem tekst, grafisk fremstilling, foredrag og dramatisering Opsamle og ordne enkle data og informationer.
Undervisningen tilrettelægges således at ca. 50 % af lektionerne bruges til et antal emner, der er fastlagt på forhånd.
Emnerne lægges på de klassetrin, der er anført i parentes.
 
Luft og vand (1)
Tilstandsformer (fast, flydende, gas).
Over- og undertryk, luftens tryk.
Simpel molekylemodel.
 
Nærmiljøet (1)
Kunne gå efter simpelt kort over skolen
Simpelt kort over de nærmeste gader
 
Sanserne (1)
 
Magnetisme (2)
 
Elektricitet (2)
 
Odense (2)
Placere deres hjem på Odense kort
Transport (bil, cykel, tog)
 
Fugle (2).
 
Kræfter (3).
Forskel på menneskekræfter, tekniske kræfter og naturkræfter
Gnidningsmodstand
Vægtstangsprincippet
Tyngdekraft
Kraftmåling
 
Danmark (3).
Landsdele
Landskabet
Produktion
 
Herudover tilrettelægges undervisningens indhold ud fra aktuelle forhold (f.eks. særprægede vejrfænomener, årstidernes skiften, rejser), elevernes undren og spørgsmål; samt lærerens særlige kompetencer og personlige begejstringsområder.
 
Dette kunne f.eks. være
Lys – skygger – form.
Færdselslære.
Teknisk ordforråd (værktøj, mekanik, elektromagnetisme).
Landbrug.
Naturkatastrofer. 
Undervisningen i natur/teknik tilrettelægges således at der veksles mellem forskellige arbejdsformer:
 
Klasseundervisning.
Demonstrations-forsøg.
Tegning/grafisk fremstilling.
Introduktion til laboratorieudstyr.
Kategorisering.
Film og video.
Laboratorie-øvelser.
 
Tidsmæssigt vil vægtningen variere afhængigt af undervisningens indhold, elevgruppens ressourcer samt de fysiske rammer.
 
I arbejdet indgår naturligt en ansvarlig omgang med simpelt laboratorieudstyr, samt aflæsning af målte værdier.
 
 
Natur/teknik 4. - 6. klasse 
 
Formål
Indhold
Metode
Beskrive fænomener som lys, lyd, bevægelse.
Skelne mellem om en forandringsproces er endelig eller reversibel. Redegøre for sammenhængen mellem planter og dyrs bygning, form, funktion og levested. Fortælle om menneskets kropsfunktioner bl.a. åndedræt og fordøjelsessystem. Bruge enkle fagudtryk i beskrivelsen af vejriagttagelser. Anvende enkle måleinstrumenter til undersøgelse af vejret. Beskrive menneskets levevilkår i andre kulturer set i forhold til egne levevilkår. Give eksempler på hvordan medier formidler viden om naturen. Beskrive dyr og planter fra forskellige naturområder. Give eksempler på menneskets levevilkår forskellige steder på jorden. Kende forskellige klimazoner og plantebælter på tematiske kort. Kende forskellige landskabstyper. Kende geografiske forhold, der er karakteristiske for udvalgte regioner og stater i vores egen verdensdel. Kende månens bevægelse omkring jorden og jordens bevægelse omkring solen og forbinde dette med oplevede dagligdags fænomener. Give eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse globalt.
Undervisningen tilrettelægges således, at ca. 50 % af lektionerne bruges til et antal emner, der er fastlagt på forhånd. Emnerne lægges på de klassetrin, der er anført i parentes.
 
Husholdningskemi (4):
Sur, neutral, basisk
pH-skalaen
Sure reaktioner
Basiske reaktioner
S- og R-sætninger samt faresymboler
Stærk/svag - syre/base
 
Norden (4):
Sprog, kultur, produktion, geologi, landskabets dannelse, Istider
 
Vejret (4):
Målinger af vejret, vindstyrke, vindretning, Nedbør
Temperatur
 
Sport og krop (4):
Lave pulsmålinger før og efter arbejde.
Blodtryksmålinger.
Åndedrætshyppighed ved forskellige intensiteter af arbejde.
Kigge på spisevaner og kostsammensætning i klassen.
Kigge på plancher over kredsløb og muskler.
Undersøge torsoen.
 
Lyd og toner (5)
Svingninger/bølger, tonehøjde, lydstyrke, decibel-skalaen, ekko
 
Europa (5):
Transport, trafik, infrastruktur, energi, konsekvenser for miljøet
 
Planter (5):
Tage blade fra træer med i klassen og bestemme disse.
Planter i blomst, lave bestemmelse og undersøge deres levesteder.
Ekskursioner til skov, strand og sø eller å.
 
Universet (6):
Planeter, stjerner, meteorer, kometer, solsystemer
Teorier for universets dannelse
Månefaser
 
Verden (6):
Handel/råstoffer/produktion
Verdensdele/kontinenter/oceaner
 
En biotop (6):
Diskutere store biotoper, som savanne, regnskov og ørken.
Lave ekskursioner til nogle mindre, nære biotoper såsom sø eller å.
Undersøge byen som en biotop.
Se på samspillet mellem dyr og planter i alle de nævnte biotoper.
 
Herudover tilrettelægges undervisningens indhold ud fra aktuelle forhold (f.eks. særprægede vejrfænomener, årstidernes skiften, rejser), elevernes undren og spørgsmål; samt lærerens særlige kompetencer og personlige begejstringsområder.
Undervisningen i natur/teknik tilrettelægges således, at der veksles mellem forskellige arbejdsformer:
 
Klasseundervisning.
Demonstrationsforsøg.
Tegning/grafisk fremstilling.
Introduktion til laboratorieudstyr.
Kategorisering.
Film og video.
Laboratorieøvelser.
 
Tidsmæssigt vil vægtningen variere afhængigt af undervisningens indhold, elevgruppens ressourcer samt de fysiske rammer.
 
I arbejdet indgår naturligt en ansvarlig omgang med simpelt laboratorieudstyr, samt aflæsning af målte værdier.
 
 
 
Fagmål for fysik/kemi
 
Fysik/kemi 4. - 7. klasse 
 
Formål
Indhold
Metode
Eleverne skal:
Kunne omgås kemikalier og laboratorieudstyr og forholde sig til risici og sikkerhed.
Kunne måle fysiske mængder.
Udvikle et ordforråd inden for fysikkens og kemiens udstyr, begreb og fænomener.
Kunne genkende de almindeligste grundstoffer.
Få indblik i videnskabshistorie.
Få kendskab til energiproduktion og følger deraf.
Bruge simple modeller for at beskrive fysiske fænomener.
Kende grundbegreber i solsystemets opbygning.
Der arbejdes med flg. emner:
Laboratoriekendskab
El-lære med jævnstrøm
Husholdningskemi.
Astronomi.
Krystaller.
 
I forbindelse med undervisningen anvendes løbende:
Simpel atom-model (Rutherfords)
Det periodiske system (hovedgrupper, metal/ikke-metal, tilstandsformer)
Undervisningen afvikles ved brug af forskellige arbejdsformer efter lærerens skøn:
Laboratorieøvelser.
Auditorieundervisning.
Demonstrationsforsøg.
 
Modeller inddrages hvor det er formålstjenligt.
 
Der evalueres gennem tests; samt elevernes laboratoriemæssige færdigheder.
 
 
 
Fysik/kemi 8. - 10. klasse 
 
Formål
Indhold
Metode
Eleverne skal:
Måle fysiske mængder og vurdere fejlmargen.
Kende systematikken i det periodiske system.
Have kendskab til grundlæggende kernefysik.
Kende samspillet imellem teknologisk udvikling og Økologi
Kunne anvende abstrakte modeller
Kende lysets egenskaber.
Få erfaringer med omsætning af energi.
Indsamle og vurdere gyldighed af datasæt.
Der arbejdes med flg. emner:
Uorganisk kemi (hovedvægt på syre/base)
Organisk kemi (alkaner, alkener, alkyner, alkoholer, carboxylsyrer).
Elektromagnetisme (magnetisme, elektricitet, induktion, transformation)
Bølgelære (svingningstid, frekvens, amplitude).
Optik (brydning, refleksion, farvespektret).
Energi (varme, mekanisk, kemisk, bølger)
Radioaktivitet (α-, β- og γ-stråling, halveringstid, halveringstykkelse, isotoper).
Bohrs atommodel
Det periodiske system
 
I forbindelse med undervisningen anvendes løbende:
Dataopsamling på PC. 
Undervisningen afvikles ved brug af forskellige arbejdsformer efter lærerens skøn:
Laboratorieøvelser.
Auditorieundervisning.
Demonstrationsforsøg.
 
Modeller inddrages hvor det er formålstjenligt.
 
Der evalueres gennem tests; samt elevernes laboratoriemæssige færdigheder.
 
Fagmål for engelsk
 
Engelsk 0. - 2. klasse 
 
Formål
Indhold
Metode
At skabe rammer, hvor eleverne føler sig trygge og tør udtrykke sig på engelsk. At eleverne forstår enkle sætninger med nære genkendelige emner som familie, dagligdag, skole, dyr, fritid og ferier. At skrive enkle ord og udtryk. At bruge engelsk til at svare på enkle spørgsmål. At kunne deltage i sproglege og små rollespil. At bruge gættestrategi
En række faste vendinger og derved opbygge et klasseværelsessprog. Ordforråd. Udtale, rytme og intonation. At lytte med brug af video, bånd og lærerens fortælling. Læsning af korte sprogligt enkle tekster. At kommunikere med andre elever parvis. At deltage i sproglege og små rollespil.
En række faste vendinger og derved opbygge et klasseværelsessprog. Ordforråd. Udtale, rytme og intonation. At lytte med brug af video, bånd og lærerens fortælling. Læsning af korte sprogligt enkle tekster. At kommunikere med andre elever parvis. At deltage i sproglege og små rollespil.
 
 
Engelsk 3. - 7. klasse 
 
Formål
Indhold
Metode
Forstå tilstrækkeligt, så de kan udføre almindelige dagligdagshandlinger. Udveksle informationer og ideer Præsentere et forberedt emne. Læse enkle skønlitterære tekster Kende til kultur og levevilkår i engelsktalende lande. Anvende en viden om centrale grammatiske områder Anvende omskrivninger når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt Udtrykke fantasi og oplevelser i form af breve, historier og beskrivelser.
Læse meddelelser og instruktioner fra dagligdagen. Uddrage og videregive informationer fra forskellige medier. Fremføre rollespil for tilskuere. Anvende engelsk som internationalt kommunikationsmiddel i forbindelse med e-mails og projekter Styrke deres nysgerrighed over for kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. Skriveprocessen går fra idéfase til færdig tekst. 
Arbejde med en fælles grundbog, tekstbog og arbejdsbog. Anvende læsestrategier. Udnytte computerens muligheder. Anvende ordbøger, grammatiske oversigter. Arbejde med musiktekster, blade film, tv og internet. Anvende praktisk- musiske udtryk i forbindelse med en fremlæggelse.
 
 
Engelsk 8. - 10. klasse 
 
Formål
Indhold
Metode
Skabe forståelse af talt engelsk om kendte og ukendte emner i dagligdagen. Forstå hovedindholdet af lyd og billedmedier. Følge med i og deltage i en samtale mellem flere indfødte sprogbrugere Fremlægge et forberedt emne selvstændigt. Redegøre for erfaringer, følelser, holdninger og viden i forbindelse med samtaler og debatter om almindelige kendte emner. Udtrykke oplevelser følelser og viden i en sammenhængende skriftlig form Afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren. Forholde sig til kultur og samfundsforhold i lande, hvor engelsk er modersmålet. Kunne arbejde med skriveopgaver i forskellige genrer og af forskelligt omfang. styrke motivationen gennem mødet med ægte kommunikationspartnere, f.eks. i form af e-mails og breve.
Deltage uforberedt i samtaler om kendte emner Præsentere et emne, alene eller sammen med andre ved hjælp af praktisk/musiske udtryksformer Læse, forstå og referere hovedindholdet af skrevne tekster i dagligdags sprog inden for mange forskellige genrer og inden for genkendelige emner og problemstillinger Udnytte computerens muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation. Bruge stavekontrol regelmæssigt. Avende og udnytte viden om skriveprocessens faser. Uddybe emner, der tidligere er gennemgået. læse gode litterære tekster, så de får viden om og holdninger til forhold i engelsktalende lande. 
Arbejde med en fælles grundbog, tekstbog og arbejdsbog. Arbejde med multimedie produktion. Arbejde med engelsksprogede aviser, artikler og nyhedsudsendelser. Anvende engelsk til udveksling af tanker, erfaringer med udlændinge på nettet. Arbejde med god engelsksproget litteratur, som fortæller noget om kulturelle og sociale forhold i engelsktalende lande. Aflevere skriftlige arbejder i form af stile, oversættelser, grammatiske øvelser og boganmeldelser. Så vidt muligt sammen med klassen deltage i en rejse til et engelsksproget land.
 
Fagmål for fransk
 
Fransk 4. - 5. klasse 
 
Formål
Indhold
Metode
Eleverne skal kunne bruge sproget i situationer, hvor sprog og handling knyttes sammen, f.eks. i sange, dramatiseringer, interviews og kommunikations- og rollespil. De skal kunne læse korte og sprogligt enkle tekster med støtte i billeder og lyd.
 
Eleverne skal opbygge et centralt og aktivt ordforråd og lære at se forskelle og ligheder mellem fransk og andre sprog. Samtidig skal de lære de væsentligste forskelle mellem lyd og skrift. Undervisningsforløbet omfatter det franske sprogs lydlige opbygning, herunder intonation, rytme, overtrækning samt særlige sproglyd.
 
Eleverne skal via billedmateriale stifte bekendtskab med fransk kultur- og samfundsforhold.
Eleverne skal lytte, bl.a. gennem brug af cd og dvd formuleret i et let forståeligt sprog. De skal tale med særlig vægt på spørge- og svarteknikker og læse korte og enkle tekster med støtte i billeder og lyd.
 
Eleverne stifter bekendtskab med ordklasser og deres forhold til hinanden, herunder ordstilling.
 
Eleverne skal anvende lytte- og læsestrategier afpasset efter formålet, herunder kropssprog og mimik som understøttelse til mundtlig kommunikation.
 
Eleverne skal sammenligne fransk kultur med egen kultur. 
Eleverne skriver, tegner og arbejder med forskellige aktiviteter i en eventuel grundbog/øvebog og personlige hæfter.
 
Cd og computer benyttes, hvor det er formålstjenligt.
 
Eleverne benytter talt fransk mest muligt både i og uden for skolen og inddrager egne erfaringer med IT, video og tv.
 
Eleverne har mulighed for at læse letlæsningsbøger (f.eks. Le Petit Chaperon Rouge, Le Chat Botté af Perrault og Plaisir de Lire).
 
Vi har tradition for lejrskole i Frankrig i 5. kl. Her får børnene en venskabsklasse, som de skriver sammen med både inden og efter turen. 
 
 
 
Fransk 6. - 7. klasse 
 
Formål
Indhold
Metode
Eleverne skal kunne gengive hovedindholdet af enkle tekster. De skal kunne udtrykke sig i et enkelt sprog med særlig vægt på spørge- og svarteknikker (herunder om familie, sig selv, skole, fritid).
 
Eleverne skal øve mundtlig udtryksfærdighed, hvor de udtrykker egne følelser og meninger samt refererer og kommenterer.
 
Eleverne skal styrkes i det franske sprogs lydlige opbygning (herunder intonation, rytme og udtale osv.).
 
Eleverne øver elementær skrivefærdighed – dvs. skriver ord, udtryk og enkle sætninger inden for kendte emner.
 
Eleverne skal kunne anvende lyttestrategier i forhold til en situation, f.eks. lytte efter hovedindhold eller efter detalje. Ligeledes skal de kunne anvende strategier, der fremmer mundtlig kommunikation og anvende praktisk/musiske udtryk i forbindelse med fremlæggelser.
 
Eleverne stifter bekendtskab med andre fransktalende lande end Frankrig.
Eleverne skal lytte til længere tekster, bl.a. gennem brug af cd og dvd, eventuelt med støtte i form af tekst og billeder. Elevernes skrivelyst opmuntres ved at arbejde med billedtekster, paralleltekster, små korte digte, dialoger m.m.
 
Eleverne ser/læser billed- og tekstmaterialer, der afspejler mangfoldigheden i de fransktalende landes kulturer.
Eleverne skriver, tegner og arbejder med forskellige aktiviteter i en eventuel grundbog/øvebog og personlige hæfter.
 
Cd og computer benyttes, hvor det er formålstjenligt. Eleverne benytter talt fransk mest muligt, både i og uden for skolen, og inddrager egne erfaringer med IT, video og tv.
 
Eleverne arbejder med ord til opslag i ordbogen og anvender grammatiske oversigter og andre hjælpemidler. De gætter kvalificeret i forbindelse med lytning og læsning.
 
Eleverne træner ordstilling og -klasser samt den elementære franske grammatik (bøjning af verber i nutid, bøjning af adjektiver, de franske artikler etc.).
 
Skolen abonnerer på Le Journal des Enfants, hvilket giver eleverne mulighed for at læse om franske samfundsforhold og kulturelle begivenheder.
 
Vi har på skolen klassesæt på forskellige niveauer (f.eks. Collection Aventure Jeune og Champion). 
 
 
Fransk 8. - 10. klasse 
 
Formål
Indhold
Metode
Eleverne skal kunne læse og bearbejde forskellige teksttyper inden for skønlitteratur og sagprosa, såsom nyhedstekster, reklamer, noveller, digte, sangtekster etc. De skal referere, fremlægge og deltage i samtaler og diskussioner. De skal ligeledes kunne uddrage informationer fra forskellige typer af billedtekster, f.eks. illustrationer og andre elektroniske medier.
 
Eleverne skal kunne lytte til og forstå fransk, som det tales i og uden for Frankrig.
 
Eleverne skal kunne udtrykke sig skriftligt med længere, sammenhængende tekster, hvori indhold og stil søges afpasset læser og formål.
Eleverne skriver, tegner og arbejder med forskellige aktiviteter i en eventuel grundbog/øvebog og personlige hæfter.
 
Cd. og computer benyttes, hvor det er formålstjenligt. Eleverne benytter talt fransk mest muligt, både i og uden for skolen, og inddrager egne erfaringer med it, video og tv.
 
Eleverne skal styrke deres bevidsthed omkring de centrale grammatiske områder, fx sætningens grundstruktur, de vigtigste sætningstyper og ordklasser. De anvender ligeledes teknikker til at organisere og udbygge deres ordforråd.
 
Eleverne anvender viden om sprogets opbygning, især ordstilling, ordklasser og verbernes former, når fokus er på den sproglige form.
 
Eleverne afleverer regelmæssigt skriftlige opgaver. Herigennem skærpes deres opmærksomhed over for retstavningens betydning for en teksts forståelighed.
 
Vi bruger på skolen forskellige klassesæt (f.eks. Le Journal des Enfants, Nantes Paris og Mo et Nathalie).
 
Klassens vil, hvis det er muligt, besøge Institut Français i København og se en fransk teaterforestilling. 
Eleverne skal lytte til længere tekster, bl.a. gennem brug af cd og dvd, eventuelt med støtte i form af tekst og billeder.
 
Eleverne skal benytte forskellige præsentationsformer, f.eks. plancher, redegørelser, dramatiseringer samt f.eks. cd og dvd-optagelser i forbindelse med fremlæggelser. De skal anvende strategier, der fremmer mundtlig kommunikation.
 
Eleverne skal anvende læse- og lyttestrategier i forbindelse med tekstarbejde og informationssøgning og anvende skriveprocessen og dens faser, fx ved brug af elektronisk tekstbehandling.
 
Eleverne skal udbygge deres viden om aktuelle problemstillinger, f.eks. fransk ungdomskultur, uddannelse og erhverv, miljøspørgsmål, minoriteter og menneskerettigheder.
 
Eleverne skal læse skønlitteratur, der kan give dem indsigt i dagligliv, levevilkår, værdier og normer i fransktalende lande. Undervisningen omfatter ligeledes informationssøgning, f.eks. avislæsning, brug af opslagsværker og databaser.
 
 
Fagmål for tysk
 
Tysk 6. - 7. klasse 
 
Formål
Indhold
Metode
● lytte til og forstå sætninger og udtryk i forbindelse med nære og genkendelige emner, som interesser, fritid, venner, familien og skolen
● Udtrykke sig på tysk, herunder om sig selv, familie, fritid og skole i et enkelt sprog med særlig vægt på spørge- og svarteknikker
● forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier om centrale emner og situationer. Referere i et enkelt sprog inden for kendte emner
● læse enkle personlige breve, meddelelser og instruktioner fra dagligdagen
● anvende omskrivninger, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt
● udtale sproget, så det er umiddelbart forståeligt
● stave hyppigt forekommende ord korrekt
● opnå en god rutine med tysk hverdagssprog
● anvende præsens, imperfektum og perfektum af de regelmæssige verber samt tilsvarende tider af de hyppigst forekommende uregelmæssige verber
● bruge talesproget kommunikativt som en naturlig del af sprogproduktionen
● formulere enkle sætninger på sprogligt korrekt skriftsprog
● fremme talesproget og kendskabet til tysk sprogbrug og kultur i konkrete situationer.  
 
● indarbejde spørge- og svarstrategier
● træne elementær sprogforståelse
● beskrive hverdagssituationer.
● anvende høflighedsformer
● tale med om ungdomskulturer i tysktalende lande, først og fremmest på baggrund af arbejdet med musiktekster, blade, film, tv og Internettet
● kende til eksempler på kulturforhold og levevilkår i tysktalende lande, især fra arbejdet med enkle tekster
● drage sammenligninger mellem bl. a. højtider, geografiske og historiske forhold i egen og tysktalende landes kultur
● have mod på at gætte i forbindelse med forståelse af lytte- og læsetekster
● give eksempler på basisviden om værdier og normer i tysktalende lande med baggrund i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa, musiktekster, blade, film, tv og Internettet
● perspektivere tekster til egen kultur og til forhold i de tysktalende lande inden for emner som skole, livsstil, forbrug, fritids- og arbejdsliv og aktuelle problemstillinger
● benytte informationer fra tysksprogede kilder
● belyse en sag fra flere sider i forbindelse med fremlæggelse af et emne eller i en debat
● anvende tysk som kommunikationsmiddel i mødet med tysktalende og andre udlændinge, på rejse – fx studietur til Flensborg - og ved brug af e-mail.
● turde udtrykke sig på tysk ved at anvende enkle kommunikationsstrategier, først og fremmest bede om hjælp til at udtrykke sig og anvende kropssprog og mimik
● kunne indgå i samarbejde og med partneren selvstændigt udføre en opgave eller en kommunikationsleg
● anvende tysk som kommunikationsmiddel primært i forbindelse med e-mail og i eventuelle samarbejdsprojekter
● skrive, læse og arbejde med forskellige aktiviteter i en eventuel grundbog og et personligt hæfte
● benytte computer og medier som fx video og båndoptager, hvor det er formålstjenligt
● inddrage tekster fra blade, aviser m.m. i undervisningen, således at forbindelsen til hverdagen styrkes 
● øge rutinen i sprogfærdigheden gennem løsning af opgaver og samtaler i små grupper samt på klassen
● lade arbejdet med computer samt grammatik blive en mere naturlig del af tyskundervisningen
● evaluere igennem tests af fx verber og evt. mindre opgaver inden for fri skriftlig fremstilling (stile)
● vælge læsestrategier i forhold til teksttype og situation, herunder at læse for at få oplevelse eller information eller for at tilegne sig et stof
● udnytte computerens muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation
● gennemføre en aktivitet individuelt og i par- eller gruppearbejde.
 
 
 
Tysk 8. - 10. klasse 
 
Formål
Indhold
Metode
● udtrykke sig hensigtsmæssigt inden for gængse sociale omgangsformer samt udtrykke sig uformelt både mundtligt og skriftligt
● anvende en basisviden om almindeligt forekommende teksters opbygning samt et tilstrækkeligt og præcist ordforråd inden for gængse emneområder og problemstillinger
● anvende en grundlæggende viden om faste vendinger og kulturbundne udtryk samt kendskab til almindelige omgangsformer, så misforståelser undgås
● have en udtale og intonation, der ligner de tysktalende landes (Tyskland, Østrig, Schweiz).
 
● at få kendskab til værdier og normer i tysktalende lande fra arbejdet med skønlitteratur, sagprosa, musiktekster, blade og medier
● at blive i stand til at perspektivere tekster til egen kultur og til forhold i tysktalende lande, inden for emner som uddannelse og erhverv samt sociale og samfundsmæssige problemstillinger
● at benytte og vurdere informationer fra tysksprogede kilder samt at kunne belyse et emne fra flere sider, bl. a. i forbindelse med fremlæggelse og i en debat
● at blive i stand til at anvende tysk som kommunikationsmiddel i mødet med udlændinge, på rejse og ved brug af e-mail.
● udnytte de muligheder, der er for at opsøge og bruge tysk uden for skolen, fx i form af et årligt besøg i Hamborg
● være bevidste om, hvordan de bedst tilegner sig tysk
● anvende kommunikationsstrategier ved at omskrive og bruge overbegreber og synonymer, og ved at lade kropssprog og mimik understøtte utilstrækkelig mundtlig kommunikation.
● udarbejde et produkt på tysk ved hjælp af hensigtsmæssig brug af ordbøger, grammatiske oversigter og stavekontrol
● vælge arbejdsform i forhold til den foreliggende aktivitet eller opgave
● understøtte et sprogligt udtryk med praktisk- musiske udtryksformer.
 
 
Fagmål for historie
 
Historie 1. - 3. klasse 
 
Formål
Indhold
Metode
Oplevelse og perspektivering. At påbegynde en bevidsthedsdannelse således, at eleven selv føler sig som en del af historien og dermed et led i den historiske proces. Som eksempel kan nævnes individets rolle i fællesskaber, så som familien, slægten og samfundet. Begrebsdannelse omkring kronologi, hvor eksempelvis den danske placering i en nordisk sammenhæng kan undersøges.  
 
Oplevelse og perspektivering. At påbegynde en bevidsthedsdannelse således, at eleven selv føler sig som en del af historien og dermed et led i den historiske proces. Som eksempel kan nævnes individets rolle i fællesskaber, så som familien, slægten og samfundet. Begrebsdannelse omkring kronologi, hvor eksempelvis den danske placering i en nordisk sammenhæng kan undersøges.
Klasseundervisning og samtale. Historiefortællinger. Små gruppe- og soloopgaver. Ekskursioner. Udgangspunktet tages i et undervisningssystem, hvortil supplerende materiale anvendes. ”Kronologisystem” - en tidstavle, følger klassen gennem hele skoleforløbet.
 
 
Historie 4. - 7. klasse 
 
Formål
Indhold
Metode
Dannelsen af den historiske bevidsthed fortsættes og udvides med verdenshistorien med dansk historie som udgangspunkt. F.eks. kan der fokuseres på reformationens betydning i såvel Europa som i Danmark. Overgang fra tematiske tværsnit til konkret kronologi, hvor blikket kan rettes mod de statslige styreformers udvikling eller andre former for historiske forløb.  
 
Hovedvægten lægges fortsat på den tematiske del, men kronologien spiller efterhånden en større rolle. Sammenhængen mellem de historiske begivenheder sættes således ind i et kronologisk forløb, startende med istiden og sluttende med den begyndende demokratisering. Den antikke civilisation, middelalderen og den europæiske ekspansion på verdensplan er afgørende epoker. Perioden afsluttes omkring 1850.
Klasseundervisning. Gruppearbejde og fortælling. Læsning af kilder påbegyndes. Forskellige udlægninger af samme kilde, kan være centrum for en bedømmelse, for eksempel kulturmødet mellem europæere og jordens øvrige befolkning. Undervisningssystemet fortsættes suppleret med andet materiale. (f. eks. internet og billedmedier)
 
 
 
 
Historie 8. - 9. klasse 
 
Formål
Indhold
Metode
Med udgangspunkt i dansk historie inddrages væsentlige verdenshistoriske begivenheder. At give eleverne mulighed for at nærme sig en egentlig historisk bevidsthed. Historiske forhold og disse begivenheders betydning for nutiden belyses. Man kan i denne sammenhæng undersøge baggrunden for FNs etablering samt organisationens udvikling eller lignende processer. At præsentere forskellige historiesyn og forklare deres oprindelse. Det kan for eksempel være det kulturelle og det politiske aspekt, der inddrages
 
Kronologisk undervisning i perioden ca. 1850 – 1950. Komparativ undervisning, hvor fag som f. eks. dansk, religion og samfundsfag inddrages. Med udgangspunkt i den danske udvikling, trækkes der tråde til væsentlige begivenheder på europæisk og internationalt plan. Danmarks placering og rolle inden for de internationale magtstrukturer, eksempelvis EU, NATO og FN kan sættes under lup. Politiske ideologier inddrages. Konflikter (nationale som internationale) studeres. Endvidere indgår faget sammen med samfundsfag i projektopgaven i 9. klasse.
Basis lægges fortsat i lærebogssystemet og supplerende materiale. Kildelæsningen fortsættes og uddybes med søgning efter historiske kilder. Statistisk arbejde inddrages på lige fod med de øvrige historiske begreber. Samarbejde med andre fag sættes i system med henblik på arbejdet med projektopgaven. Der evalueres løbende i henhold til gældende regler.
 
 
 
 
Fagmål for kristendom
 
Kristendom 1. - 3. klasse 
 
Formål
Indhold
Metode
At kunne tale med om almene tilværelsesspørgsmål. Faglige livsfilosofiske og etiske begreber introduceres. Kende fortællingerne i Bibelen. Definere hvad kristendom er. Kunne genkende kristendommens forskellige fremtrædelsesformer. Forstå kristendommens relation til årets og livets rytme. Synge og samtale om salmer og sange.
 
Hvad er Gud? Hvad sker der, når man dør? Fortællinger om Jesu fødsel, barndom og dåb. Jesu virksomhed ifølge evangelierne. Lignelser og underberetninger. Urhistorien og patriarkfortællingerne og Moseshistorien. Kristendommens opståen og dens indførelse i Danmark.
Klasseundervisning i livsfilosofi og etik. Indførelsen i det bibelske univers sker gradvist via brug af fortælling, oplæsning og andre præsentationsformer. Eleverne præsenteres for eksempler på kristendommens indvirkning på kunst, litteratur, symbolbrug og andre udtryk ihverdagen. 
 
 
Kristendom 4. - 7. klasse 
 
Formål
Indhold
Metode
De almene tilværelsesspørgsmål sættes i relation til det faglige stof. Livsfilosofiske og etiske begreber debatteres. Relationen mellem mennesket og naturen sættes under lup. Kende de forskellige genrer i Bibelen. Forstå forholdet mellem Det Gamle og Det Nye Testamente. Kende kristendommens historiske forudsætninger og udviklingsforløb i Europa og specifikt i Danmark.
 
Hvordan er alting blevet til? Er der liv efter døden? Hvad er det gode og det onde? Forståelsen af Jesus som Messias. Jesu fortsatte virke, Guds riges forkyndelse, lignelser og undere. Jesu lidelse, død og opstandelse. Tempel, synagoge, sabbat og renhedsforskrifter. Den historiske Jesus og Paulus samt den tidlige kristendom.
Eleverne øver sig i at formulere og drøfte eksistentielle spørgsmål. Undervisningen skal tydeliggøre forskellen mellem det rationelle sprog og det religiøse sprog. Børnene udvikler deres indlevelsesevne via rollespil. I undervisningsforløbet perspektiveres fortællinger via inddragelse af Biblens indflydelse på kunst og dagligliv. Kristendommen perspektiveres ved en sammenligning med andre religioners forestillinger og udtryk.
 
 
 
Kristendom 8. - 9. klasse 
 
Formål
Indhold
Metode
Kunne diskutere almene tilværelsesspørgsmål. Reflektere over tilværelsens trosvalg. Forholde sig til forskellige menneskesyn. Forstå de bibelske fortællingers sammenhæng med værdierne i dansk og europæisk kultur. Fortolke temaer og motiver i kunst og kultur. Forstå kirkelige synspunkter og deres betydning i samfundet. Forholde sig til andre kristne trossamfund. Forstå sammenhængen mellem tid, rum og betydning i forskellige ritualer. Forholde sig til centrale dele af udvalgte religioner. Vurdere udvalgte religiøse sekter og bevægelsers indhold, opbygning og strategier.
 
Hvad er meningen med det hele? Hvad er lykke? Hvorfor er der så megen krig og lidelse? Bibelske motiver og temaer. Baggrunden for folkekirkens opståen, den evangelisk-lutherske kristendom og de kirkelige vækkelser. Folkekirkens rolle såvel nationalt som internationalt. Værdier af religiøs og religionslignende karakter. Religioners rolle i politik, pædagogik og opdragelse. Temaer som gudsopfattelse, livssyn, mytologi, naturreligiøsitet og frelsesforestillinger. Kunstværker, der er inspireret af religiøse grundspørgsmål. 
Det livsfilosofiske og etiske stof vægtes således, at det udfordrer elevernes personlige værdigrundlag. Stoffet skal desuden danne baggrund for fordybelse i forskellige livsspørgsmål. De bibelske fortællinger vælges således, at de udfordrer eleverne til at give udtryk for holdninger og værdier. Arbejdet med ritualer tager udgangspunkt i elevernes egne erfaringer. Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser undersøges. Med udgangspunkt i nogle politisk/religiøse temaer ogbrændpunkter vurderer eleverne religionernesrolle som freds- og konfliktskabere. Ved at sammenligne udvalgte temaer, kan eleverne forholde sig til centrale tanker og værdierne bag de forskellige trosretninger.
 
Fagmål for håndarbejde 5. - 6. klasse 
 
 
Mål
Indhold
Metoder
Tekstile arbejds-områder
Undervisningen i håndarbejde omfatter bl.a. arbejde med og fremstilling af: beklædning og brugsting, billeder og skulpturer, rum og scenografi.
Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes erfaringer med forskellige materialer og teknikker, fx stof, garn, uld, perler, bånd, strikning, filtning, vævning, syning og udsmykning. Ved at afprøve forskellige materialer og måder at bearbejde disse på udvider eleverne deres kendskab til de tekstile anvendelsesmuligheder. Gennem arbejdet med enkle principper for farvelære og komposition lærer eleverne efterhånden at skabe personlige udtryk i deres produkter. - træffe individuelle valg og erfare disse valgs konsekvenser både i processen og i det færdige arbejde.
Det væsentligste er at elevernes umiddelbare glæde ved at arbejde med hænderne udfordres og styrkes. Relevante arbejdsteknikker introduceres gradvist. - f.eks. elevernes fortrolighed med selv at skabe et mønster og overfører dette til et stofligt billede med broderi og forskellige stoflige virkemidler.
Det skabende håndværk
Arbejdet med den tekstile designproces tager udgangspunkt i elevernes erfaringer, oplevelser og fantasi. Der lægges vægt på at undervisningen byder på mange forskellige inspirationskilder.
Arbejdet med den tekstile designproces tager udgangspunkt i elevernes erfaringer, oplevelser og fantasi. Der lægges vægt på at undervisningen byder på mange forskellige inspirationskilder.
Efterhånden som eleverne får erfaringer med forskellige håndarbejdsprocesser, lærer de at overskue en arbejdsgang fra inspiration og ide over planlægning til konkret udførelse. Det drøftes, hvorledes elevernes forskellige valg får konsekvenser for det færdige produkt. Samarbejde, hjælpsomhed, medbestemmelse og ansvarlighed er forudsætninger for såvel arbejdsglæde som for det kreative og skabende arbejde.
Det samfunds-mæssige og kulturelle indhold
Det kendskab, som eleverne allerede har til mange forskellige tekstile produkter i deres daglige omgivelser udnyttes. Blandt andet gennem arbejdet med mode og reklamer bliver eleverne bevidste om, at tekstile produkter på forskellige måder sender budskaber og signaler til omverdenen.
Den bevidsthed eleverne opnår, skal de derefter gøre brug af i deres eget arbejde, fx når de foretager valg af materialer, farver og udtryksformer. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: anvende tekstile produkter som kommunikationsmiddel give eksempler på naturens og kulturens indflydelse på udformning og anvendelse af tekstiler give eksempler fra den tekstile kulturarv forholde sig til samspillet mellem ressourcer og forbrug i arbejdet med tekstiler. Elevernes produkter indgår i forårsudstillingen.
Håndarbejde er et fag, der lægger vægt på elevernes skabende håndværksmæssige arbejde. Der tages udgangspunkt i elevernes forskellige erfaringer, ideer, og glæden ved at arbejde med hænderne. Dette giver mulighed for fordybelse med henblik på at skabe unikke produkter med æstetisk og funktionel værdi.
 
 
Fagmål for musik
Formålet med undervisningen i musik (0. – 6. klasse) er, at udvikler elevernes evne til at opleve og glædes ved musik samt at udtrykke sig med og om musik. Undervisningen og musikalske oplevelser skal bibringe dem forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for selvstændigt at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud.
 
Gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik skal undervisningen medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab. 
 
Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv.
 
Gennem fælles daglige musikalske udfoldelser, oplevelser og fortællinger stimuleres elevernes nysgerrighed i forhold det musikalske sprogs muligheder og mangfoldighed.
 
Musikudøvelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
 
 • deltage aktivt i fælles musikalsk udfoldelse i sang, spil og bevægelse
 • synge et alsidigt repertoire af sange og salmer, såvel ældre som nyere
 • synge med bevidsthed om god intonation og klang
 • deltage i vokal flerstemmighed
 • anvende et bredt udvalg af musikinstrumenter og musiklokalets tekniske udstyr
 • deltage i sammenspil med opmærksomhed på det musikalske udtryk
 • spille enkle melodier og stemmer efter gehør og med støtte af notation
 • deltage i bevægelsesaktiviteter og i fællesdanse af dansk og udenlandsk oprindelse.
 • kende fremmede kulturers musiktraditioner herunder at synge på originalsprog
 • optræde for et publikum i forskellig koncertsammenhængMusikalsk skaben
 
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
 
 • anvende krop, stemme, musikinstrumenter og andre klangkilder i skabende musikalsk arbejde
 • producere små lydforløb, lydillustrationer og klangkulisser over fortællinger, eventyr, digte eller historier
 • udføre enkel rytmisk eller melodisk improvisation
 • komponere enkle melodier eller små musikstykker
 • sammensætte forløb med musik, billeder, bevægelse og dramatisering i fællesskab med andre
 • drøfte et musikalsk arrangement med andre og give ideer til dets udførelse
 
Musikforståelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
 
 • forstå musik et sprog
 • lytte åbent og opmærksomt til indspillet og levende fremført musik
 • udtrykke deres oplevelse af musik i ord, billeder og bevægelse
 • gøre rede for forskelligartede musikstykkers form- og udtryksforløb
 • anvende elementære musikteoretiske begreber
 • anvende notation som hjælp til at skabe sig overblik over sammenhæng og formforløb i et musikstykke
 • genkende forskellige instrumenters klang, beskrive deres virkemåde og gøre rede for deres funktion i sammenspilsrelationer
 • identificere vigtige kendetegn ved musik fra udvalgte musikhistoriske perioder og forskellige kulturkredse, først og fremmest den vesterlandske
 • genkende og opleve en mangfoldighed af musikalske genrer
 • samtale om musikkens forskelligartede funktioner og virkninger i samfundslivet og i forhold til den enkelte.