Slotsvænget 1-3 & 4

5000 Odense C

Kristeligt Dagblad

Når blikket møder kunsten, flyder tankerne

Af Nanna Schelde, 

 

Skoleleder på den private Henriette Hørlücks Skole i Odense, Henrik N. Jørgensen, bruger hver sommer nogle uger på at supplere og omrokere på skolens gigantiske samling af kunst og finurligheder. Den visuelle inspiration er en ekstra gave til eleverne

 

For 25 år siden købte den daværende leder af Henriette Hørlücks Skolen i Odense nogle store Royal Copenhagen-vaser og placerede dem i vindueskarmene i den sal, hvor der dagligt var morgensamling med hundredevis af børn. Indkøbet var taktisk, udtænkt som en form for test, for hvor længe ville der gå, før de skrøbelige porcelænsvaser ville havne på gulvet i tusind stykker? Svaret er, at vaserne står der endnu, helt intakte. Og det er netop pointen. Selv børn i 0. klasse kan sagtens både administrere og ikke mindst nyde godt af at gå i en skole, der er indrettet smukt med kunst og antikviteter.

Det er nuværende leder af skolen, 59-årige Henrik N. Jørgensen, der fortæller historien om vaseeksperimentet. Han har stået i spidsen for Henriette Hørlücks siden 1998, hvor han overtog skolen efter sin far.

”Indretter man en skole som en gummicelle, behandler børnene den derefter. Når nogen gider tænke på at indrette stedet med smukke ting, så tager de til gengæld hensyn. Det bliver næsten som at færdes i et hjem for dem, og det er meget sjældent, at noget bliver ødelagt. Det fattigste ved mange institutioner og skoler i dag er, at det skal være hærværkssikret det hele. Når alt er lavet i stål kalder det nærmest på, at nogen tester, hvor længe det kan holde.”

Henrik N. Jørgensen er cand. mag. i kunsthistorie og dansk og arbejdede i reklamebranchen, inden han sagde ja til at efterfølge sin far som skoleleder. Dermed kunne han også fortsætte det arbejde, hans far allerede var begyndt på, med at tilføre skolen kunst og farver. Skolen blev grundlagt i 1870, og har i dag 590 elever. 120 af dem går på en international linje.  

Overalt hvor blikket hviler, er der glasmontrer med gammelt legetøj, skæve skulpturer, udstoppede dyr, emaljeskilte, malerier, plakater og nips. Og skoletoiletterne, ej at forglemme, har marmorhåndvaske og smukke armaturer i messing. I den før omtalte fællessal er loftet sågar inddraget til ophængning af kunstplakater. Her sidder to piger lige nu og arbejder på en skoleopgave

”Både børn og voksne kender vel til at sidde til en forelæsning eller et foredrag og blive distraheret. Tankerne flyver, blikket flakker, man kigger måske op i loftet, og hvis man så bare møder en hvid væg eller et hvidt loft, stopper alt. Jeg ønsker, at deres øjne skal møde noget, der sætter tanker i gang. Der skal være et godt alternativ, til når man en gang imellem mister koncentrationen.”    

 

Henrik N. Jørgensen kalder selv udsmykningen for ”skolens tapet”. Han arrangerer ikke guidede ture, hvor børnene bliver overhørt i den spanske maler Tàpies eller en af de mange andre repræsenterede kunstnere fra både nutid og fortid. Inspirationen ligger der som en mulighed. Det er dog ikke usædvanligt, at en del af skolens udsmykning bliver brugt, når eleverne for eksempel skal finde en idé til stileskrivningen. I et hjørne hænger en samling Mona Lisa-efterligninger, og et andet sted er en hel væg er dekoreret med sider fra fotobogen ”1000 familier”, som forlaget Taschen udgav i år 2000. Billederne i bogen portrætterer familier fra hele verden.

”Det er en fantastisk bog at tale ud fra, for eksempel i dansk. Ved at bruge bogen som tapet bliver det meget tydeligt, hvor forskellige og mangfoldige vi mennesker er, og det er et godt udgangspunkt for en god snak. Kunsten her er et gratis tilbud, som næsten kommer ind med modermælken.”

Han står personligt for at hjembringe størstedelen af kunsten og inventaret til skolen. Hver gang han rejser, kigger han efter nyt, og i løbet af sommerferien bruger han gerne et par uger på at rokere rundt på værkerne, så vægge og rum fremstår anderledes og formentlig kan inspirere på ny. Lige med undtagelse af borde og stole i klasseværelserne er alt inventar købt brugt. Tunge skriveborde i massivt træ og velpolstrede øreklapstole tilfører sammen med gamle skrivemaskiner den rigtige ånd til skolens bibliotek, mener skolelederen. Hans filosofi er, at så længe eleverne både igennem undervisningen og udsmykningen bliver præsenteret for stor mangfoldighed, så vil de også selv være stolte af, hvem de er.

”Børn er meget rummelige. Vi forsøger på ikke at hugge dem for meget til. Skolen skal ikke være en pølsefabrik, hvor de børn, der ikke er gode til fodbold bruger det meste af timen på at grue for frikvarteret. Her kan man sagtens være hende, der er rigtig dygtig til at spille harpe og så stadig være en del af fællesskabet,” siger Henrik N. Jørgensen.

 

Skolen er vokset over tid, så nu bliver der også undervist i de tilstødende bygninger, der blandt andet tæller en tidligere badeanstalt. Her ligger billedkunstlokalerne, hvor man kan sidde og lave lerskulpturer i det tidligere koldtvandsbassin.

”Jeg synes faktisk, at det er de bygninger, der ikke er bygget til at være skole, der fungerer bedst, fordi det er et eventyr at gå på opdagelse i rummene. Børn søger altid mod hulerne, hvor der er mulighed for at gemme sig, og det er der i den grad her,” siger Henrik N. Jørgensen.

Udover kunst bliver eleverne også introduceret til mange forskellige former for musik. Også klassisk musik som Wagner og en sjælden gang kinesisk opera. 

”Min ambition er, at eleverne her får noget med udover fagene. Matematik kan være dødssygt i sig selv, men hvis man ser det for eksempel i sammenhæng med den geometriske kunst, så får matematikken en medværdi og også en historisk relation.”

”Jeg kan mærke, hvordan eleverne som de bliver ældre får et andet forhold til kunsten og får en særlig interesse for bestemte værker. Pludselig opdager de et motiv i et maleri. Og jeg vil sige, at hvis de efter endt skolegang her har et særligt forhold til bare ét værk, som de siden vil blive ved med at tænke tilbage på, ja, så er målet nået.”  

 

 

Scan Magazine | Special Theme | Study in Denmark|

An international, homely and quirky

learning environment

By Ndéla Faye | Photos: Odense International School

 

Odense International School provides internationally recognized primary and secondary education for students aged five to 16. With over 40 nationalities represented, cultural diversity is at the heart of the school. The school’s holistic approach to learning encourages children’s natural curiosity while supporting personal development across platforms such as sports, performing arts, charity work and Model United Nations

 

Odense is a rapidly growing city and one of Europe’s biggest robotics hubs, with a highly skilled, international workforce. “The international school has naturally grown out of the existing emphasis on language learning and global perspectives. We celebrate differences, encourage multilingualism and nurture a school community that has a proven track record of being welcoming and including,” says Johanne Skaanes-Allo, head of the school. 

 

Diversity is a gift 

Odense International School is based alongside a Danish mother school, Henriette Hørlücks School, established in 1870. “We have one campus and two systems,” explains Skaanes-Allo. 

 

There are currently 48 different languages spoken by the students and teachers, so it is clear that the school is very multicultural. This diversity provides the community with a wealth of learning opportunities and allows for a sense of authenticity whether the students are studying geography, world religions or politics. The school community prizes curiosity and tolerance. Ultimately, the aim is to make everyone feel comfortable, valued and at home. Students in the Danish and international system enjoy each other’s company and promote community spirit through school sports, school dances, travel, art exhibitions, assemblies, French theatre festival and more. “We enjoy providing local Danish families with international networks and international families with local roots. We may have two curriculum systems, but we aim to be one school community,” Skaanes-Allo explains. 

 

Nurturing children’s natural curiosity and looking to the future 

“The beautiful red-brick school buildings are a little Hogwarts-esque,” Skaanes-Allo laughs. The quirky decorations inside the school help support the unique, slightly magical feel of the place, with artwork dotted around the hallways, and kayaks, bicycles and musical instruments dangling from the ceiling in the assembly hall. support students’ learning needs and nurture their natural curiosity,” says Skaanes-Allo. “The school collaborates with various local partners, among others a drone testing canter and educational robot developers. Students use LEGO robots to explore maths and science problems and learn the basics of programming. We are keen to teach our students about technology, not just because it’s such an important part of our city’s development, but because technology provides our students with a chance to explore and discover new solutions through thoughtful trials and errors in collaboration with their peers.” 

 

She adds: “As much as we want the next generation to be dynamic problem solvers and communicators, we also want them to get their hands dirty and play in the school garden or woods. There is a balance between teaching them to have a critical mind in a fast-paced, exciting world and giving them hands-on experiences.” 

 

She laughs and admits that children also sometimes daydream, so the school has taken the approach to lead them on a journey of learning and discovery as their minds wander. “Our classrooms are themed and decorated accordingly. For example, there is an Andy Warhol classroom, and a classroom decorated with African tribal art. Students are naturally active, creative and curious, and we want to encourage and nurture that curiosity,” she says. “We want to offer our students a variety of learning opportunities and keep things interesting while ensuring that they advance in literacy and numeracy as well.” 

 

The school’s core subjects are maths, English and science. Other subjects in primary school include French, Danish, sports, art, music and drama as well as technology and design. The school is certified by Cambridge International Examinations, which allows students to take the International General Certificate of Secondary Education (IGCSE) exams at the age of 16. The IGCSE exam subjects include English, mathematics, literature studies, geography, history, enterprise, global perspectives, French,

 

“Our school has a strong focus on inquiry- based learning, and we want to German, biology, chemistry and physics. “Many of our students who wish to pursue an international high school education opt for the International Baccalaureate at Nyborg Gymnasium. IGCSEs open many doors for our students as they are globally recognized international qualifications, which is a necessity for families who rely on education that allows for international mobility,” Skaanes-Allo explains.

 

“Odense International School’s own students, their parents and the children at Henriette Hørlücks school thrive in each other’s company. Prospective students and their families are welcome to contact us and arrange a tour of the school and a chat about our educational offer. We promise a warm welcome and aim to help new students and families settle in well in our community,” the school head concludes.

 

 

 

 

Lidt for enhver smag - undtagen minimalistens


Politiken, lørdag den 12. august 2000

De fleste offentlige rum er kedelige, mener lederen af Hørlücks Skole i Odense. På hans egen skole er der derimod en rigdom af krinkelkroge og nips.
 
Klokken er 8.15, og børnene myldrer op ad trappen og ind til morgensang på Henriette Hørlücks Skole i Odense. Dagen er ved at begynde for de 470 børn, og det summer af snak og bevægelse, mens de finder en plads i det noget usædvanlige skolelokale, hvor loftet er tapetseret med børnetegninger, lysekronen består af en snes petroleumslamper, der hænger i en jernkrans, og hvor der på flyglet står en stiftgrammofon med messingtragt ved siden af et lille udstoppet vildsvin og en buket friske blomster.
Et par af børnene spørger skolebestyrer Henrik Jørgensen, om de må fortælle en historie i dag, og får ja som svar, for en del af morgensamlingen er netop børnenes egne indslag. Men først skal der synges. Og det gør eleverne - højt og dejligt - så man kan høre, at de kan lide det. Der er langt til pligtmorgensang med hosten og skrabende fødder her.
 
Fravær af fnisen
Så bliver Sebastian fra 2. klasse løftet op på flyglet, han fortæller, at han skal rejse til Boston i fire måneder og gå i skole derovre. Mette fra 2. klasse foretrækker at stå på gulvet, mens hun fortæller, at hendes faster har fået en papegøjeunge, der siger tingene efter, når de snakker, og til sidst spiller Andreas et stykke musik på flyglet og høster stort bifald.
Henrik Jørgensen følger musikindslaget op med en historie om Mozart som barn og sætter et stykke af "Tryllefløjten" på, og også dét lytter børnene interesseret til. Der er under hele morgensangen et behageligt fravær af fnisen, smarte bemærkninger og dertil hørende shhh'er fra lærerne.
 
Demokratiske rum
Interesserede børn og spændende omgivelser - om det har noget med hinanden at gøre, skal ikke kunne siges ud fra dette ene besøg, men det har helt sikkert noget med skolens ideer at gøre.
"Hvis man tænker tilbage på sin egen barndom, så var de steder, der var mest spændende, altid der, hvor der var krinkelkroge og så mange ting, at det ikke var til at komme til bunds i. Der var altid noget nyt at opdage, og sådan synes jeg også, at en skole skal være."
"Det værste ved den tid, vi lever i, er, at de offentlige rum - som mange er med til at bestemme, hvordan skal se ud - bliver nogle meget demokratiske rum, som også bliver gennemsnitlige og uden udfordring for øjet og fantasien. Og er der noget, børn ikke kan klare, så er det, at noget bliver gennemsnitligt. Børn søger rigelighed i alt - de er ikke minimalister - man kan bare prøve at gå ind i et hvilket som helst børneværelse og se, hvordan det er indrettet", siger Henrik Jørgensen.
 
Ejer skolen selv
Han er vokset op på skolen og er i den særlige position, at han ejer skolen og derfor kan indrette den, som han vil, uden at spørge en skolebestyrelse til råds. Den er blandt de ganske få privatejede skoler herhjemme og han har arvet den efter sin far, Johannes Jørgensen, som købte den i 1960´erne og begyndte at indrette den med ting og sager købt på loppemarkeder, hos marskandisere m.m.
Som f.eks. biografen i kælderen, hvor én klasse ad gangen kan sætte sig tilrette på rækker af flysæder og spænde sikkerhedsselerne, før filmen gå i gang på lærredet. Gæt selv om børnene er vilde med det.
"Vi købte dem for ingen penge, da et flyselskab skiftede sæder ud - de kostede ca. 3.000 kr., hvor det ville have kostet måske 20.000 kr. at købe nye møbler. Det er bare et spørgsmål om at tænke anderledes og kigge efter tingene andre steder, end man ellers ville gøre".
Bortset fra, at skolen er et slaraffenland for børn at gå på opdagelse i, så har indretningen også nogle fordelagtige følgevirkninger.
Når vi får nye børn, er de altid lidt nervøse, når de går ind ad døren, men de glemmer det, når de ser alle tingene - de får en fornemmelse af at være velkomne, når de ser alt legetøjet. Og de passer på tingene - de lærere at bevæge sig omkring, så det ikke går i stykker, og der er intet hærværk eller graffiti nogen steder, ikke en gang på toiletterne".
På loftet står flere ting gemt væk, og ind imellem bliver de skiftet ud og sat nyt frem. Tanken er ikke, at børnene skal lægge mærke til det hele. Det væsentlige, at det enkelte barn fatter interesse for én af tingene og får lyst til at gå på opdagelse og finde nyt i det gamle.
"Børnene får en hel masse ind, uden at det er skemalagt - normalt kalkulerer man ikke med, at børn lærer noget, når de bevæger sig rundt på en skole. Men man starter ikke med at være kunstforbruger, det er noget, man vænner sig til ved at se på kunst. Vi går ikke rundt og fortæller - der er noget for enhver smag, og de kan se på det eller lade være, vil de ikke se på billeder, kan de se på legetøj".
 
Parat til verden
Noget andet, der er grebet radikalt anderledes an på skolen, er sprogundervisningen. Allerede i b'rnehaveklasserne står der engelsk på skemaet, og i 4. klasse kommer fransk ind i billedet.
 
"Min far indførte det, fordi han selv var meget dårlig til sprog og syntes, det var et handicap, når han kom ud omkring", fortæller Henrik Jørgensen.
Det er den ægte vare, børnene møder - de bliver undervist af lærere, der har fransk eller engelsk som modersmål - eller tysk, når børnene får det i 7. klasse.
"Børnene lærer at sige noget på et fremmed sprog, og de bliver ikke rettet - i fransk får de først grammatik i 6. klasse. Det vigtige er, at de kan sige noget, og de er mere vilde med det i 4. og 5., end de er, når vi begynder på grammatikken", fortæller Hubert Trigalo med tydelig fransk accent og viser en franskbog frem, der er uden danske oversættelser.