Slotsvænget 1-3 & 4

5000 Odense C

Kristeligt Dagblad fredag den 23. september 2016

Når blikket møder kunsten, flyder tankerne

Af Nanna Schelde, 

 

Skoleleder på den private Henriette Hørlücks Skole i Odense, Henrik N. Jørgensen, bruger hver sommer nogle uger på at supplere og omrokere på skolens gigantiske samling af kunst og finurligheder. Den visuelle inspiration er en ekstra gave til eleverne

 

For 25 år siden købte den daværende leder af Henriette Hørlücks Skolen i Odense nogle store Royal Copenhagen-vaser og placerede dem i vindueskarmene i den sal, hvor der dagligt var morgensamling med hundredevis af børn. Indkøbet var taktisk, udtænkt som en form for test, for hvor længe ville der gå, før de skrøbelige porcelænsvaser ville havne på gulvet i tusind stykker? Svaret er, at vaserne står der endnu, helt intakte. Og det er netop pointen. Selv børn i 0. klasse kan sagtens både administrere og ikke mindst nyde godt af at gå i en skole, der er indrettet smukt med kunst og antikviteter.

Det er nuværende leder af skolen, 59-årige Henrik N. Jørgensen, der fortæller historien om vaseeksperimentet. Han har stået i spidsen for Henriette Hørlücks siden 1998, hvor han overtog skolen efter sin far.

”Indretter man en skole som en gummicelle, behandler børnene den derefter. Når nogen gider tænke på at indrette stedet med smukke ting, så tager de til gengæld hensyn. Det bliver næsten som at færdes i et hjem for dem, og det er meget sjældent, at noget bliver ødelagt. Det fattigste ved mange institutioner og skoler i dag er, at det skal være hærværkssikret det hele. Når alt er lavet i stål kalder det nærmest på, at nogen tester, hvor længe det kan holde.”

Henrik N. Jørgensen er cand. mag. i kunsthistorie og dansk og arbejdede i reklamebranchen, inden han sagde ja til at efterfølge sin far som skoleleder. Dermed kunne han også fortsætte det arbejde, hans far allerede var begyndt på, med at tilføre skolen kunst og farver. Skolen blev grundlagt i 1870, og har i dag 590 elever. 120 af dem går på en international linje.  

Overalt hvor blikket hviler, er der glasmontrer med gammelt legetøj, skæve skulpturer, udstoppede dyr, emaljeskilte, malerier, plakater og nips. Og skoletoiletterne, ej at forglemme, har marmorhåndvaske og smukke armaturer i messing. I den før omtalte fællessal er loftet sågar inddraget til ophængning af kunstplakater. Her sidder to piger lige nu og arbejder på en skoleopgave

”Både børn og voksne kender vel til at sidde til en forelæsning eller et foredrag og blive distraheret. Tankerne flyver, blikket flakker, man kigger måske op i loftet, og hvis man så bare møder en hvid væg eller et hvidt loft, stopper alt. Jeg ønsker, at deres øjne skal møde noget, der sætter tanker i gang. Der skal være et godt alternativ, til når man en gang imellem mister koncentrationen.”    

 

Henrik N. Jørgensen kalder selv udsmykningen for ”skolens tapet”. Han arrangerer ikke guidede ture, hvor børnene bliver overhørt i den spanske maler Tàpies eller en af de mange andre repræsenterede kunstnere fra både nutid og fortid. Inspirationen ligger der som en mulighed. Det er dog ikke usædvanligt, at en del af skolens udsmykning bliver brugt, når eleverne for eksempel skal finde en idé til stileskrivningen. I et hjørne hænger en samling Mona Lisa-efterligninger, og et andet sted er en hel væg er dekoreret med sider fra fotobogen ”1000 familier”, som forlaget Taschen udgav i år 2000. Billederne i bogen portrætterer familier fra hele verden.

”Det er en fantastisk bog at tale ud fra, for eksempel i dansk. Ved at bruge bogen som tapet bliver det meget tydeligt, hvor forskellige og mangfoldige vi mennesker er, og det er et godt udgangspunkt for en god snak. Kunsten her er et gratis tilbud, som næsten kommer ind med modermælken.”

Han står personligt for at hjembringe størstedelen af kunsten og inventaret til skolen. Hver gang han rejser, kigger han efter nyt, og i løbet af sommerferien bruger han gerne et par uger på at rokere rundt på værkerne, så vægge og rum fremstår anderledes og formentlig kan inspirere på ny. Lige med undtagelse af borde og stole i klasseværelserne er alt inventar købt brugt. Tunge skriveborde i massivt træ og velpolstrede øreklapstole tilfører sammen med gamle skrivemaskiner den rigtige ånd til skolens bibliotek, mener skolelederen. Hans filosofi er, at så længe eleverne både igennem undervisningen og udsmykningen bliver præsenteret for stor mangfoldighed, så vil de også selv være stolte af, hvem de er.

”Børn er meget rummelige. Vi forsøger på ikke at hugge dem for meget til. Skolen skal ikke være en pølsefabrik, hvor de børn, der ikke er gode til fodbold bruger det meste af timen på at grue for frikvarteret. Her kan man sagtens være hende, der er rigtig dygtig til at spille harpe og så stadig være en del af fællesskabet,” siger Henrik N. Jørgensen.

 

Skolen er vokset over tid, så nu bliver der også undervist i de tilstødende bygninger, der blandt andet tæller en tidligere badeanstalt. Her ligger billedkunstlokalerne, hvor man kan sidde og lave lerskulpturer i det tidligere koldtvandsbassin.

”Jeg synes faktisk, at det er de bygninger, der ikke er bygget til at være skole, der fungerer bedst, fordi det er et eventyr at gå på opdagelse i rummene. Børn søger altid mod hulerne, hvor der er mulighed for at gemme sig, og det er der i den grad her,” siger Henrik N. Jørgensen.

Udover kunst bliver eleverne også introduceret til mange forskellige former for musik. Også klassisk musik som Wagner og en sjælden gang kinesisk opera. 

”Min ambition er, at eleverne her får noget med udover fagene. Matematik kan være dødssygt i sig selv, men hvis man ser det for eksempel i sammenhæng med den geometriske kunst, så får matematikken en medværdi og også en historisk relation.”

”Jeg kan mærke, hvordan eleverne som de bliver ældre får et andet forhold til kunsten og får en særlig interesse for bestemte værker. Pludselig opdager de et motiv i et maleri. Og jeg vil sige, at hvis de efter endt skolegang her har et særligt forhold til bare ét værk, som de siden vil blive ved med at tænke tilbage på, ja, så er målet nået.”  

 

 

Artikler



Lidt for enhver smag - undtagen minimalistens


De fleste offentlige rum er kedelige, mener lederen af Hørlücks Skole i Odense. På hans egen skole er der derimod en rigdom af krinkelkroge og nips.
Politiken, lørdag den 12. august 2000

Blomster, børn og sæbespåner


Danmarks sidste privatejede privatskole har hverken ordensregler eller pædagogisk manifest. Skolens ånd og tone trives i bedste velgående mellem guldrammer og kandelabre
Fagbladet Frie Grundskoler, nr. 18, 2001

Sang og leg på nye sprog


På Henriette Hørlücks Skole i Odense gør de tingene lidt anderledes. De underviser lidt anderledes. De vælger fag lidt anderledes. Og de giver børnene en lidt anderledes opfattelse af, hvad det egentlig vil sige at gå i skole.
BT, 1999 Af Claus Henriksen

Børn tager tid


"Det er noget griseri, at børn ikke kan få adgang til deres hjem, før klokken fem om eftermiddagen."
BT, 1999 Af Claus Henriksen

Her SKAL forældrene have tid


Skoleleder Johannes Jørgensen ejer selv sin skole, den gamle Henriette Hørlücks Skole i Odense. Her findes Danmarks gladeste skolebørn, for her er det normalt at være unormal. Der hænger gyngeheste og voksmannequiner i loftet, og hver klasse har sin egen kunstudstilling
Berlingske Tidende Af Jane Åmund

Disciplin, vanvid og varm humor


Alt er tilladt - bare ikke at kede sig, lyder skoleforstander Johannes Jørgensens motto for den private Henriette Hørlücks Skole, der ligger i Odense, men har elever fra hele Fyn.
Fyns Amts Avis Af Iben Friis Jensen.

Kunstforbrug i børnehøjde


Antikt legetøj og kunst i massevis. Sådan lyder opskriften på en god skolegang på Henriette Hørlücks skole i Odense.
Forældre og børn

En stemningsfuld skole


På Henriette Hørlücks Skole får rengøringen ikke lov til at bestemme, hvordan skolen skal udsmykkes og indrettes. Det gør skoles lokaler til en meget stemningsfuld oplevelse.
Dansk Center for Undervisningsmiljø, Ulla Kjærvang

Institutioner af stor generøsitet


Der findes en særlig type institutioner. Henriette Hørlücks skole er en af dem. Det er en privat skole med særlige traditioner, en særlig ånd, og en udpræget faglighed.
Professor Peter Dahler-Larsen

En Samtale med Frøken Henriette Hørlück, der i morgen kan fejre 25 Aars Jubilæum som Skolebestyrerinde.


"… min Fader, der var pensioneret Lærer og som havde taget Ophold i Odense, skrev til mig, at der var en Skole i Kongensgade, som jeg sikkert burde søge at faa."
Den mindste. Fyens Tidende d. 13. april 1915

Minder fra Henriette Hørlücks Skole...





Min lykkelige barndom


...."Andre kunne have vanskeligt ved at forestille sig Dronning Victoria. Vi, der gik på frøken Hørlück, var ikke i tvivl."
Uddrag fra Jens Kruuses bog "Min lykkelige barndom"..

    

University of Cambridge  Certificeret DELF center


Artikler